This browser is currently not supported. Please use a browser like Google Chrome
X

faq

godt at vide
Børn & unge

Børn og unge er meget velkomne på Tinderbox, og er man under 12 år, er det gratis at komme ind ifølge med en betalende voksen.

Der findes ikke særlige børne-/ungdomsbilletter, så er man fyldt 12 år, skal man købe en billet.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal børn og unge under 15 år være ifølge med en voksen, og vi anbefaler ikke at have børn med på festivalen efter kl 20.00.

Kontakt os

Kontakt os på:

info@tinderbox.dk

eller på

Tlf: +45 70 20 26 22

 

Partnere

Hovedsponsor

Tuborglogo_web

 

Øvrige partnere

kommunelogo2014

veromoda1

etep_logo

greencopper

Kontantfri festival

Tinderbox er kontantfri festival – men hvad betyder det?

Q: KAN JEG BRUGE MIT BETALINGSKORT?

A: I alle festivalens boder kan du benytte følgende kort:
Dankort
Visa
American Express
CUP
Eurocard
JCB International
Mastercard

Obs! Når du køber mad, drikke eller merchandise på festivalen, så vil der stå “Down The Drain” på dit kontoudtog. Pga. en fejl hos Nets kan enkelte dog opleve, at der står “Made In Denmark” på kontoudtoget i stedet for Down the Drain.

Q: JEG HAR IKKE NOGET KORT OG BRUGER ALTID KONTANTER – HVAD GØR JEG?

A: Vi modtager selvfølgelig dine kontanter på pladsen. I vores værdikortboder kan du henvende dig med kontanter, og få dem indsat på et værdikort, som du kan anvende overalt på pladsen.
Hvis du bruger alle pengene på dit værdikort, kan du henvende dig i værdikortboden for at få det fyldt op.

Q: KAN JEG BETALE MED MOBILEPAY I JERES BARER OG BODER?

A: Du kan ikke benytte MobilePay i vores barer og boder, men i vores værdikortboder kan du benytte MobilePay til at købe et værdikort.

Q: HVORDAN FÅR JEG MIN RESTSALDO PÅ VÆRDIKORTET RETUR?

A: Til enhver tid kan du gå i en værdikortbod og få din restsaldo overført til dit betalingskort.
Vær opmærksom på, at der ikke tilbagebetales kontanter fra værdikortboden, ligesom det ikke er muligt at tilbagebetale via MobilePay. Har du ikke et betalingskort, skal du henvende dig til Tinderbox på info@tinderbox.dk og oplyse dit kontonummer samt det 10-cfirede kortnummer på forsiden af værdikortet, hvorefter restsaldo overføres til din konto. Bemærk, at det koster kr. 20 i administrationsgebyr, hvis du kontakter os pr. mail efter festivalen. Det er gratis at få returneret restsaldo i en værdikortbod.

Også søndag d. 25/6 fra kl.12.00-18.00 og mandag d. 26/6 fra kl. 12.00-18.00 vil du kunne finde en åben værdikortbod på Tinderbox. Den værdikortbod, der er åben efter festivalen er placeret 200 m længere nede af Falen end indgangen. Se placeringen nedenfor på kortet.

Skærmbillede 2017-06-19 kl. 22.01.41

Af forskellige årsager kan der gå op til flere bankdage, før pengene er retur på din konto. Hvis der er gået 2 uger og pengene stadig ikke er kommet retur, kontakt da Tinderbox på info@tinderbox.dk.

Q: DEPOSITUM PÅ VÆRDIKORT

A: Når du omveksler kontanter til et værdikort opkræves et depositum på kr. 20. Depositummet returneres i værdikortboden, når du afleverer dit værdikort for at få din eventuelle restsaldo retur. Hvis du vælger at kontakte Tinderbox efter festivalen på mail, returneres dit depositum, og der opkræves et administrativt gebyr på kr. 20.

Q: HVORNÅR ER VÆRDIKORTBODERNE ÅBNE?

A: Værdikortboderne følger pladsens åbningstider. Når pladsen lukker ned den sidste dag, vil det være muligt at gå til en værdikortbod uden for pladsen, så du kan få din restsaldo overført, selv efter pladsen er lukket ned.

Q: HVAD SKER DER, HVIS JEG TABER MIT VÆRDIKORT?

A: Når du køber dit værdikort i værdikortboden, opfordres du til at fotografere det 10-cifrede kortnummer på forsiden af kortet, så du altid har det, hvis du taber kortet. Er uheldet ude, kontakter du straks en værdikortbod, som sørger for at lukke det tabte kort og overføre din restsaldo til et nyt kort.

Q: HVAD GØR JEG, HVIS JEG TABER MIT BETALINGSKORT?

A: Hvis du taber dit betalingskort, har du mulighed for at købe et værdikort i en værdikortbod, fordi du i værdikortboden har mulighed for at betale med MobilePay.

Q: MOBILNETTET VIRKER ALTID DÅRLIGT PÅ EN FESTIVAL!

A: Vi har stort fokus på mobilnettet, men er også bevidste om, at det af og til bliver hårdt belastet, og det er årsagen til, at vi har valgt ikke at lade vores betalingssystem være afhængigt af mobilnettet.
Betalingssystemet er knyttet op omkring en kablet internetforbindelse og bliver således ikke påvirket, hvis mobilnettet er belastet.

Q: HVAD SKER DER, HVIS INTERNETTET SVIGTER?

A: Der vil løbende være udfordringer for internetforbindelsen på en udendørs festivalplads – kabler rives over, strøm svigter eller lignende. I langt de fleste tilfælde er problemet relateret til enkelte barer/boder og ofte til kun enkelte kasseterminaler i barer/boder – og langt de fleste problemer er løst inden for ganske kort tid.
Det påvirker ikke betalingsmulighederne, hvis kasseterminalerne er offline, så det er ikke noget, man som gæst vil mærke til, med mindre man er debetkortholder (se info nedenfor).

Q: JEG HAR ET DEBETKORT – KAN JEG BRUGE DET?

A: Debetkort er gyldig betaling i alle vores barer og boder. Såfremt man som debetkortholder møder en kasseterminal, der er offline, vil debetkortet ikke kunne anvendes. Ofte vil offlinesituationen være knyttet kun til den enkelte kasseterminal, hvorfor nabo-kasseterminalen med stor sandsynlighed vil kunne gennemføre betalingen. Barens/bodens personale er instrueret i, hvordan det foregår. Sker det, at samtlige kasseterminaler er offline i en bar eller en bod, vil det ikke være muligt at gennemføre en betaling med debetkort. Vores gæster henvises til værdikortboderne, der kan afhjælpe denne situation.

Q: HVAD SKER DER, HVIS NETS HAR NEDBRUD?

A: Af og til sker det, at Nets har nedbrud. Sker det, vil det ikke være muligt at betale med debetkort. Opstår den situation og står det klart, at der er tale om et nedbrud af længere varighed, vil det være muligt for vores debetkortholdere at få udstedt værdikort i værdikortboderne. I værdikortboderne vil det altid være muligt at betale med betalingskort uanset nedbrud hos Nets.

Q: HVAD ER KONTAKTLØS BETALING?

A: Bankerne er begyndt at udstede betalingskort, der kan anvendes som ”kontaktløs betaling”, såfremt dankortterminalen er i stand til at modtage kontantløs betaling. Sådanne kort er udstyret med en NFC-chip. Du kan tjekke, om dit kort er klar til at kontaktløs betaling ved at se efter dette mærke på kortet.
Har dit kort ikke dette mærke, kan du kontakte din bank, hvis du ønsker at være klar til kontaktløs betaling.

På Tinderbox kan alle dankortterminaler modtage kontaktløs betaling, hvilket betyder, at en betaling gennemføres ved blot at holde sit kort over dankortterminalen, såfremt beløbet er under kr. 200. Ved beløb over kr. 200 skal gæsten indtaste sin pinkode, og når et kort har været anvendt et antal gange til kontaktløs betaling, og uden indtastning af pinkode, vil gæsten blive bedt om at taste sin pinkode. Dette er udelukkende for at undgå misbrug, hvis man taber et kort med NFC-chip.

Q: HVAD MED PANT?

A: Der opkræves pant på al emballage i vores barer. Pant tilbagebetales i vores pantboder ved indsættelse direkte på gæstens betalingskort eller på gæstens værdikort. Har man indsamlet emballage, og ønsker betaling herfor, men er uden værdikort eller betalingskort, kan man i pantboden få udleveret et tomt værdikort, som beløbet kan indsættes på. For sådanne gæster kan saldo udbetales fra værdikortet ved henvendelse i værdikortboden (hvilket dog kræver, at man har et betalingskort) eller ved at sende en mail med info om værdikortnummer samt konto til overførsel.

Hittegods

Alle glemte sager fundet på Tinderbox vil blive indsamlet og kan afhentes hos Dalum IF fra tirsdag d. 27. juni kl. 08.00.

Adresse: Dalumvej 95 D, 5250 Odense SV

dalumif@dalumif.dk / tlf: 6613 2968

Afhentning af hittegods er muligt i følgende tidsrum:

Tirsdag d. 27. juni fra kl. 08.00 – 16.00
Onsdag d. 28. juni fra kl. 08.00 – 16.00
Torsdag d. 29. juni fra kl. 08.00 – 16.00

Efter d. 29. juni leveres resterende effekter til Hittegods hos Odense Politi

tid og sted
Hvor er tinderbox?

Tinderbox foregår i Tusindårsskoven i Odense. Indgang fra Falen, ved krydset Kløvermosevej/Falen.

Hvornår er Tinderbox?

Tinderbox 2018 finder sted fra torsdag d. 28. juni til og med lørdag d. 30. juni 2018.

mad & drikke
Må jeg medbringe mad og drikkevarer?

Det er ikke tilladt at medbringe eget mad og drikke på festivalpladsen.

Allergi og særlige behov

Hvis man af helbredsmæssige årsager ikke må indtage maden, der tilbydes på pladsen, skal der foreligge dokumentation herpå i form af lægeerklæring, som skal forevises vagterne ved indgangen. Det vil være muligt at købe både vegansk og glutenfri mad på pladsen. Hold dig informeret på Tinderbox app’en, der op til festivalen vil være opdateret med information om madboderne og deres udvalg.

Hvis du har småbørn og har brug for at medbringe babymos eller lignende er det også tilladt.

Er du i tvivl om noget, så kontakt os på info@tinderbox.dk og beskriv dine behov, så finder vi en løsning!

overnatning
Hoteller

Der er en række hoteller og hostels i og omkring Odense. Nedenstående er kun et udpluk:
www.scandichotels.dk – tlf +45 6617 6666
www.radissonblu.com – tlf +45 6614 7800
www.domir.dk – tlf +45 6612 1427
www.cabinn.dk – tlf +45 6314 5700
www.ydes.dk – tlf +45 6612 1131
Best Western Hotel Odense – tlf +45 6556 0100
Hotel Windsor – tlf +45 6612 0652
First Hotel Grand – tlf +45 6611 7171
www.cityhostel.dk – tlf +45 6311 0425
www.danhostelodense.dk – tlf +45 6613 0425
Frederik d. VI’s Hotel – tlf +45 6594 1313
www.vissenbjergstorkro.dk – tlf. +45 6447 3880

Se flere overnatningsmuligheder på www.visit-odense.dk

 

sikkerhed
Førstehjælp

Der er et veluddannet førstehjælpskorps til stede under hele arrangementet.

Vagter

Vagterne er vores øverste myndighed på pladsen – sker der noget, eller er der nogen, der har akut brug for hjælp, bedes du henvende dig hurtigst muligt til vores sikkerhedspersonale.

Regler på pladsen

Det er strengt forbudt at:

Blokere nødudgange og passager
Skubbe og mase, specielt foran scenerne
Crowdsurfe
Stage dive
Kaste med øl og andre objekter

Enhver overtrædelse af ovenstående vil medføre øjeblikkelig bortvisning

DYR

Det er ikke tilladt at medbringe dyr på koncertpladsen.

MAD OG DRIKKE

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer på pladsen. Der vil være et stort udvalg af mad og drikke i pladsens barer og boder, samt vandposter placeret rundt på festivalpladsen.

FOTO & VIDEO

Det er ikke tilladt at medbringe båndoptagere, videokamera eller professionelt fotokamera. Lyd- og videooptagelse er ikke tilladt. Kun små digitale videokameraer (lommestørrelse) og mobiltelefoner er tilladt på pladsen. Spejlreflekskameraer er ikke tilladt. Hvis du skal fotografere for et medie, er du velkommen til at søge om akkreditering. Vi tillader ikke større/professionelle kameraer til privatpersoner på grund af restriktioner fra de internationale artister, ligesom det er forstyrrende for vores publikum med for mange kameraer under koncerterne.
Det er ikke tilladt at medbringe selfiestænger af metal.

GRILL & BRUG AF ÅBEN ILD

Der må ikke medbringes grill eller lignende på koncertområdet. Brug af åben ild er ikke tilladt.

NARKOTIKA

Der er nultolerance over for narkotika af enhver art. Handel med og besiddelse af narkotika medfører omgående bortvisning samt politianmeldelse.

PARAPLYER

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe paraplyer.

STOLE, TELTE M.M.

Opsætning af telte, borde, stole og pavilloner er ikke tilladt af sikkerhedsmæssige årsager, ligesom det ej heller er tilladt at medbringe flag, vimpler, bannere og lign. Der vil være siddepladser at finde på pladsen.

Hvis du er gravid eller har særlige behov opfordrer vi til at tage et tæppe eller liggeunderlag med.

VÅBEN

Det er ikke tilladt at medbringe nogen form for våben på pladsen. Overtrædelse af dette vil medføre omgående bortvisning samt politianmeldelse.

SPRAYFLASKER OG SOLCREME

Gæster og frivillige må ikke medbringe spraydåser og flasker under tryk, samt beholder med brandbare væsker på pladsen. Parfume og solcreme på spray må godt medbringes på pladsen.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål? Skriv til os!

info@tinderbox.dk

WHERE WORDS FAIL, MUSIC SPEAKS

Følg os

loading social feed
Tinderbox

Tilmeld dig nyhedsbrevet