Camila cabello, janelle monáe, beth hart & mø til tb24

25. januar 2024

Find daneskoene frem, for det kommer til at gå vildt for sig når, de her 4 stærke verdensstjerner indtager Tinderbox til sommer.

Vi er stolte af at kunne præsentere cubanske/amerikanske Camila Cabello, som vil sprede sine latinske og poppede sommerrytmer ud over Tusindårsskoven. Det bliver umuligt at stå stille, når vi skal opleve kæmpehits som ”Señorita”, ”Havana” og ”Never Be The Same” live under solens varme stråler.

Janelle Monáe kommer til at blæse Tinderbox omkuld med sit legesyge, kunstneriske og frigørende musikunivers. De har et ry for at levere helt enestående og unikke koncerter, og er af Soundvenue blevet kronet til toppen af poppen i selskab med Beyoncé. Med hits som ”Make Me Feel” og ”I Like That” er der lagt op til en koncertoplevelse udover det sædvanlige.

Endnu en stærk kvinde lægger med sin rå ærlighed, kraftfulde vokal og imponerende nærvær på scenen også op til en koncert, du bare ikke vil gå glip af. Beth Hart har haft en aktiv musikkarriere i mere end 27 år, og det afspejler sig i hendes status som bluesikon verden over, og i uundgåelig hits som ”I’d Rather Go Blind” og ”I’ll Take Care Of You”.

Sidst men absolut ikke mindst vender vores fynske verdensstjerne hjem til Odense, når hun gæster Tinderbox til sommer. har for alvor taget hele verden med storm takket være hendes helt særlige stemme og alternative popunivers. Hun har vundet hjerter med hits som ”Final Song”, ”Don’t Leave” og ”Lean On”, som er en af de mest streamede sange på Spotify – nogensinde.

Der kan ikke være meget tvivl om, at du selvfølgelig skal med på TB24 og tage del i årets største fest!

Prisstignig og nye billettyper

Kan du heller ikke vente til solen igen bager over Tusindårsskoven? Husk at sikre din partoutbillet inden prisen stiger torsdag den 1. februar kl. 20.00

Hvis du er til 1-dags, 2-dags- eller VIP-billetter er 1. februar også en vigtig dato. Kl. 10.00 kommer alle øvrige billettyper i salg. Du kan se dem allerede nu på billetsiden.