• Torsdag
  • 19:45 – 20:45
  • Pavilion

Det har været næsten umuligt ikke at støde på Gobs’ kæmpehit ”Tak For Sidst”, som endte med at slå danske hitlisterekorder og ligge #1 på den officielle hitliste i vilde 13 uger i streg.

Singlen var en forløber for albummet MELLEM HIMMEL & JORD, som udkom i januar i år og blev endnu en triumf for den unge kunstner, da det gik direkte ind som det mest lyttede til album i Danmark.

Den type succes var dog ikke fremmed for Gobs, som allerede med sit forrige album KNUSTE HJERTER HELER ALDRIG, med kæmpehittet ”Tro På Kærlighed” på tracklisten, oplevede at gå #1 på den danske officielle hitliste flere uger i streg sidste år.

Med imponerende 300 millioner streams i bagagen har Gobs for længst slået sit navn fast som en af de mest populære kunstnere på den danske popscene lige nu, og det er derfor med stor glæde, at vi endelig kan præsentere ham på årets udgave af Tinderbox.