• Lørdag
  • 20:45 – 22:00
  • Panorama

Der sker noget magisk, når Andreas Odbjerg går på scenen i Tusindårsskoven. Det viste han senest alle de glade gæster på Tinderbox i 2022.

Flere beskrev hans koncert som en decideret rørende oplevelse, og Fyens Stiftstidende kaldte det en koncert, der skrev sig ind i historiebøgerne.

Siden sidst har Andreas Odbjerg blandt andet udgivet sange som ”hvad skal verden med sådan en som mig?”, Ida Laurberg-duetten ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig”, og ikke mindst det nye album Un Hommage, som Politiken blandt andet kalder en ”vild og rablende drøm af en opfølger” i deres 5-stjernede anmeldelse. Vi glæder os afsindigt meget til at skrive videre på, hvad vi vist godt kan tillade os at kalde en kærlighedshistorie mellem Andreas Odbjerg og Tinderbox’ publikum, når den lokale popsmed atter vender tilbage.