Tinderbox VIP

En VIP-billet til Tinderbox kommer med mange festlige fordele. Der er egen indgang til pladsen og fri adgang til vores eksklusive VIP-område. Her finder du cocktail-, øl- og vinbarer i en kvalitet, der ikke findes andre stedet på pladsen. Der er baristakaffe, egne toiletfaciliteter, masser af siddepladser – også overdækkende – og pladsens bedste udsigt til hovedscenen, der er hævet over resten af pladsen.

Få en eksklusiv festivaloplevelse med adgang til VIP’en

VIP-billetten er for jer, der vil have en helt unik festivaloplevelse. Med et VIP-armbånd har I fri adgang til det luksuriøse VIP-område med:

  • Podie med udsigt til hovedscenen
  • Egne toiletforhold
  • Bredt udvalg af barer – blandt andet vinbar og eksklusiv cocktailbar
  • Fri adgang til terrassen med siddeområder og lounge-stemning
  • Adgang til bordbooking i VIP’en
  • Baristakaffe 
  • Adgang til booking af VIP-arrangementer*

*Se prisen på VIP-arrangementet nedenfor. Begrænset antal billetter pr. event. Gæster kan kun deltage, hvis de har gyldig VIP-billet.

Hos Tinderbox får I ingen one-size-fits-all-løsninger. Vi tilbyder udelukkende specialdesignede VIP-pakker, udvalgt i samarbejde med den enkelte virksomhed. Det gør vi for at sikre, at festen lever op til lige netop jeres ønsker.

Mulighederne er mange: få en guidet rundvisning på pladsen, book et bord i VIP’en, tag til eksklusive VIP-arrangementer, inviter til fri leg på pladsen med værdikort eller spis en fælles middag i VIP’ens naborestaurant.

VIP’ens bagområde skaber en helt særlig stemning inde i skoven med lyskæder og siddepladser. Det er også herinde, at I finder VIP’ens eksklusive cocktailbar i exceptionelle omgivelser. Er du til det klassiske barudvalg finder du også kolde Tuborg og Red Bulls i bowler – der er med andre ord noget for enhver smag, når festen skal sparkes i gang i luksuriøse omgivelser

VIP-arrangementer

Der er mange fordele forbundet med en VIP-billet. En af de ekstra gode fordele er adgang til vores eksklusive VIP-arrangementer, hvor vi har skabt de bedste rammer til at afholde årets største fest med alt, hvad det indebærer. 

Kontakt vores Commercial Manager Jakob og få mere at vide om, hvordan I kan opleve Tinderbox på den helt høje klinge.

Gæster kan deltage i VIP-arrangementer, hvis de har gyldig VIP-billet. 

Langbords pil-selv-rejer og rosé-smagning

Torsdag inviterer vi til langbords pil-selv-rejer og rosé-smagning (tre glas), hvor vi serverer iskold rosé suppleret af friske pil-selv-rejer, aioli og friskbagt brød.  

  • Velkomst og oplæg af sommelier (10min)
  • Mødested: VIP’en

Hvornår: Torsdag 27/06
Tidspunkt: 14.00-16.00
Max antal deltagere: 50 personer.
Pris: 495 kr. pr. person.

Netværksbrunch med bobler

Lørdag inviterer vi til champagnebrunch, hvor vi serverer bobler og en let brunch i VIP’ens naborestaurant.   

  • Velkomst og oplæg af Tinderbox (10min)
  • Mødested: VIP’en

Hvornår: Lørdag 29/06
Tidspunkt: 13.00-15.00
Max antal deltagere: 100 personer.
Pris: 495 kr. pr. person.

Ekslusiv vinsmagning

I samarbejde med Østjysk Vinforsyning afholder vi lækker vinsmagning for Tinderbox’ VIP-gæster.

Vinsmagningen vil byde på særligt kuraterede vine, hvor I vil blive præsenteret for en række nuancerede smagsprofiler. Det er med andre ord en unik mulighed for at blive klogere på festivalens vine i godt selskab og eksklusive omgivelser.

Hvornår: Fredag 28/06
Tidspunkt: 14.00-15.00
Max antal deltagere: 20 personer.
Pris: 349 kr. pr. person inkl. 4 glas vine.

OBS: Billet til vinsmagning pt. kun muligt ved personlig henvendelse.

Cabana i magicbox

VENTELISTE

Få dit eget område på Magicbox’ terrasse en hel dag for 20 personer. 

Hvornår: Alle dage muligt
Tidspunkt: Heldags
Max antal deltagere: 20 personer pr. område
Pris: 45.000 kr. inkl. en forudbestemt bestilling
(..der er rigeligt)

Kontakt Tinderbox’ Group Sales Manager Jonas, for at komme på ventelisten.

Bordreservation i VIP’en

Hold samling på dine gæster med to timers bordreservation i VIP’en.

Nyd selskabet i et reserveret siddeområde, hvor der er inkluderet 2 glas bobler pr. person.

Hvornår: Alle dage muligt
Tidspunkt: 14.00-16.00
Pris: Minimum 2 borde (16 personer i alt) 4.800 kr.
Herudover 300 kr. pr. person. 

OBS: Bordreservation pt. kun muligt ved personlig henvendelse.

Festivalpakker
(erhvervspakker)

Vores skræddersyede festivalpakker er for dig, der vil pleje dine professionelle relationer, give medarbejder-arrangementet et nøk op eller give konferencen en uforglemmelig afslutning.  

Med en behind-the-scenes rundvisning af pladsen får I en helt ny forståelse for det arbejde, der ligger bag afviklingen én af Danmarks allerstørste festivaler, og samtidig skyder I festen i gang med en unik oplevelse.

Lad festen fortsætte med en bordreservation i VIP’en, hvor vi sørger for bobler på bordene, og hvor I har udsigt til hovedscenen og årets største koncerter.

Vi skræddersyer altid festivalpakkerne ud fra jeres specifikke ønsker og behov eller gennem forskellige temaer, som kan have relevans for netop jeres virksomhed fx.: 

Tema: Festen

Kom helt tæt på Tinderbox-festen. Begynd dagen med en champagnebrunch, hvor I serveres bobler og en let anretning i VIP’ens naborestaurant. Fortsæt med en rundvisning på pladsen, hvor vi også svinger forbi vores elektroniske scene Magicbox, hvor festen når et helt nyt niveau.

Afslut dagen i VIP-området, hvor I alle har fri adgang til det store podie, med direkte udsigt til hovedscenen og masser af siddepladser. Der er samtidig rig mulighed for at mænge jer i lækre drinks, iskolde fadøl eller udsøgt vin fra de forskellige barer i VIP-området – ingen farer for at I tørster, mens I fester løs. 

Tema: Musikken

Tinderbox er altid klar med et musikprogram, i den absolutte top indenfor festivalverden. I kan forvente et program spækket med de største stjerner fra både ind- og udland. 

Nyd koncerterne fra VIP-områdets podie med fantastisk udsigt til hovedscenen. Her kan I booke bord, så I er sikret siddepladser, når benene skal hviles og forrige koncert vurderes. Kombiner festivaloplevelsen med en guidet tour på pladsen, hvor I får behind-the-scenes-fortællinger om de forskellige scener, sjove festivalsanekdoter og indblik i pladsens opbygning og udvikling. En dag lige efter musikentusiasternes smag.

Tema: Øjeblikket

Vi sætter rammerne for en dag, der giver jer mulighed for at være i nuet og nyde øjeblikket. Giv den gas med kolleger, medarbejdere eller samarbejdspartnere til årets største fest. Start dagen med langbords pil-selv-rejer og rosé-smagning. Herefter kan I kan nyde udsigten fra VIP-området ud over pladsen og hovedscenen, som bliver indtaget af de største musiknavne både fra ind- og udland.

I kan også booke jeres eget bord, så I har et sted at samles og sidde, og hvor vi selvfølgelig disker op med perlende bobler, der gør øjeblikket lige dét mere særligt. Udforsk VIP-områdets mange goder, hvor I blandt andet kan nyde god baristakaffe, skåle i iskolde fadøl eller prøve en ny cocktail fra baren. Vi hjælper jer gerne med at booke og sammensætte jeres egne, unikke VIP-arrangementer, så I kun skal fokusere på at nyde øjeblikket.

Der er mange muligheder, når det kommer til oplevelser på Tinderbox. Kontakt vores Commercial Manager Jakob og få mere at vide om, hvordan du og din virksomhed kan opleve Tinderbox helt tæt på. 

Få seneste nyt direkte i indbakken

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra vores partnerskaber på Tinderbox.