Velkommen til dette års partnere

6. juni 2025

Lige om lidt slår vi endnu en gang dørene op til dette års Tinderbox – og vi kan næsten ikke vente!
Det har som altid krævet massevis af forberedelser, for at vi igen kan slå os løs i Tusindårsskoven til juni. Dette gælder både den enorme indsats fra vores frivillige og den store støtte fra vores partnere, som begge har været helt afgørende for at få stablet årets festival på benene.

Tuborg er som altid øverst på partnerplakaten, når vi igen tænder fadølsanlæggene i Tusindårsskoven. Med Tuborg ombord kan du altid slukke tørsten i lækre, iskolde fadøl, skænket direkte fra hanen. Udover at levere en uovertruffen festivallogistik, der sikrer topservice i vores mange barer på pladsen, sørger Tuborg også for afslappende siddeområder og hyggelige festivalmiljøer. Sluk tørsten i den store overdækkede Beer Barn, en af de mange centerbarer eller de små, hyggelige ølskure – med Tuborg er der aldrig langt fra koncert til en iskold fadøl.

I år har vi Bacardi med ombord, som indtager pladsen med det helt nye område: Casa Bacardi. Med dens omsluttende energi er der lagt op til den helt store fest, når udvalgte DJ’s fyrer op for stemningen dagen lang. Bliv forført af de varme caribiske vibes, og nyd en lækker, forfriskende drink i det nye barområde. Derudover sørger CDK også for, at du for første gang kan slukke tørsten i lækre, kølige Breezers eller nyde forfriskende drinks med brands som Bombay, Eristoff og Grey Goose i udvalgte barer på pladsen.

Melder sulten sig, kan du igen i år mæske dig i Burger Kings lækre, flammegrillede menuer. Vi gentager den enorme succes fra sidste år, når de rykker ind på pladsen med deres restaurant og sørger for, at ingen gæster går sultne rundt.

Hvis du skal have styr på det helt rigtige festival-look, så skal du forbi Maybelline. Det ikoniske makeup-brand sørger for, at du kan få lagt en cool festival-makeup af professionelle makeup-artister i deres gule bus på pladsen – og så er der mulighed for at vinde lækre produkter ved at spinne deres lykkehjul. Held og lykke!

I år bliver Telmore en endnu større del af Tinderbox, når de rykker ind på Groovebox-scenen med deres enormt populære musikquiz. Test dine evner og vind fede præmier, når quizzen løber af stablen hver dag kl. 16. Du kan også slå dig løs i Telmores nye og større Silent Disco, besøge deres glitterstationer eller deltage i deres meet & greets med nogle af festivalens spændende artister! Sving forbi Smutvejen og tank op på lækkerier fra Nutella, Kinder og Tic Tac, der har smagsprøver med – alt du skal gøre, er at kaste med en terning og prøve lykken!

Vores nye partner, 25hours Hotels, skruer op for luksussen på campingområdet med deres otte helt unikke tema-glampingtelte. Nyd hotelkomfort og saunagus, når 25Hours Hotels byder på en festivaloplevelse, du med garanti aldrig har prøvet før!

Red Bull sørger som altid for, at du ikke skal gå særligt langt, før du kan lade op med den legendariske vodka-Red Bull i hånden. I år har de spredt deres vinger ekstra meget og er blevet endnu mere integrerede i Magicbox-området – og så har de en splinterny 2-etagers containerbar med på hovedpladsen, hvor du kan tanke op på energi! Imens sørger GetLit for, at du altid kan få strøm på mobilen med deres powerbanks. De står klar ved Magicbox, Panorama, Plaza og på campingpladsen ved Fyns Væddeløbsbane.


I vores Vin- og Champagnebar kan du som altid nyde det lækre udvalg af vin og bobler fra Østjysk Vinforsyning. Tager du forbi Smutvejen, møder du i år Sierra, som ruller ind med deres farverige bil og serverer iskolde palomas, tequila-shots og den helt gode feststemning! I Moonshine-området kan du slukke tørsten i lækre, kølige drinks, når Aperols nye koncept “Aperol Spritz and Sound” sørger for en festlig og farverig baroplevelse.

Alt i alt er der meget at glæde sig til ved årets festival – særligt fra vores seje partnere. Vi ved, at de glæder sig lige så meget som os til at tage imod jer lige om lidt.