Det bliver varmt – og vi er klar!

23. juni 2026

Foto: Sofie Erhorn

Solen står allerede højt over Tusindårsskoven, og det fortsætter den med resten af ugen. Det betyder også, at det bliver nogle varme dage på festival, og derfor er vi i fuld gang med at gøre pladsen klar til det:

  • Vi sætter nye vandposter op flere steder på pladsen.
  • Både vandposter og håndvaske med drikkevand bliver markeret på kortet i app’en, så du hurtigt kan finde den nærmeste kolde hane.
  • Vi har fyldt godt op med vand (og meget andet godt) i barerne.
  • Du kan købe drikkedunke i barerne. Du må også gerne medbringe din egen tomme drikkedunk, så længe den er af plastik.
  • Det lille soppebassin ved strandbaren er åbent til brug.
  • Vi har sat lidt ekstra overdækning op, så der er bedre mulighed for at søge skygge.

Husk at drikke massere af vand og få smurt godt med solcreme på dig og vennerne, så I er klar til festen.

Skal du have en af de allersidste billetter til fredag eller lørdag?