Tinderbox præsenterer: Dette års officielle festivalspartnere

Foto: Jonas Hartmann

Hos Tinderbox sætter vi stor pris på alle vores festivalpartnere, som er med til at sikre at du som gæst får den bedste festivaloplevelse som muligt. Mød Tinderbox’ officielle festivalpartnere her.

TUBORG – OFFICIEL HOVEDPARTNER

Vi er utrolig stolte af for 6. år i træk at kunne præsentere Tuborg som officiel hovedpartner på dette års Tinderbox. Tuborg har været med siden festivalens spæde start i 2015, og det mangeårige samarbejde har gennem tiden bidraget til flere grønne initiativer og spændende tiltag.

Til dette års Tinderbox kan du opleve Tuborg flere forskellige steder rundt omkring på pladsen. Igen i år er Tuborg blandt andet med til at skabe et lækkert udtryk med de mange forskellige øl- og specialøl-barer, hvor du kan slukke tørsten og gå på opdagelse i det spændende sortiment. Lægger du vejen forbi Hillside baren, kan du sidde og nyde udsigten ud over pladsen, og får du behov for at søge læ fra den bagende sommersol, kan du – som noget nyt i år – søge flugt i den hyggelige overdækkede lade Busker, som byder på lækker livemusik og kolde forfriskninger.

PLANT MATE – OFFICIEL MADPARTNER

Den grønne omstilling er kommet for at blive, og der er ingen tvivl om at den bæredygtige dagsorden er vigtig for os på Tinderbox. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde en række forskellige plantebaserede madoplevelser rundt omkring på pladsen, og dette er takket være vores venner fra Plant Mate. Som officiel madpartner leverer Plant Mate planteproteiner til en række boder og madproducenter på pladsen, og sikrer dermed at du kan få et lækkert, smagfuldt og proteinrigt plantebaseret måltid under festivalen. 

HÄLSANS KÖK – OFFICIEL TINDERBOXPARTNER

Den svenske madproducent Hälsans Kök har eksisteret siden 1969, og allerede i 1996 var deres vegetariske og veganske produkter at finde i de danske supermarkeder. Siden da har de udforsket hvordan plantebaseret mad påvirker menneskets helbred, og fremmet den plantebaserede dagsorden med lækre, sunde og smagsrige veganske og vegetariske alternativer, til kød som vi kender det. På Tinderbox vil du i år kunne stille sulten i Hälsans Köks madbod, hvor de blandt andet serverer deres bestseller Filet Pieces – som i øvrig netop er blevet kåret til det bedste alternativ for kylling. Teksturen siges at være så god, at man skulle tro, at man spiste kød. Så er du normalt glad for kød, men klar til at blive imponeret af nye og mere bæredygtige smagsoplevelser? Så kan du sætte kurs mod Hälsans Kök – vi lover dig, at du ikke vil blive skuffet!

VIBRANT – OFFICIEL TINDERBOXPARTNER

Fin-tech virksomheden Vibrant er fast besluttet på at tilbyde erhvervsdrivende en betalingsløsning, der gør hverdagen lidt mere simpel. Med deres betalingsapp som gør det muligt hurtigt, simpelt og sikkert at betale og modtage betaling gennem telefonen, ønsker de at gøre op med gamle betalingsterminaler og komplicerede prismodeller. Som official festivalpartner på dette års Tinderbox, er Vibrant med til at yde en ekstra service når vi tester muligheden for bordservering i vores store VIP-område.

SUPERWOOD – OFFICIEL TINDERBOXPARTNER

Som official festivalpartner leverer Superwood nyt supertræ til Tinderbox-pladsen. Superwood er født ud af ønsket om at beskytte træet som byggemateriale, og er med deres egenudviklede teknologi de eneste i verden, som gennemimprægnerer grantræ helt uden tungmetaller og med minimalt brug af imprægneringsmiddel. Partnerskabet med træproducenten Superwood skaber mulighed for endnu mere bæredygtige løsninger på årets festivalplads, hvortil du blandt andet vil kunne spotte Superwoods andensorteringstræ rundt omkring på pladsen.

BWT – OFFICIEL TINDERBOXPARTNER

Når Tinderbox afholdes under tre sommerdage i slutningen af juni er der udsigter til sol og temperaturer som sniger sig op over de tyve grader. Selvom det kan være fristende udelukkende at slukke tørsten i kolde fadøl og friske sommerdrinks, er det vigtigt at holde den gode væskebalance. Derfor har vi teamet op med BTW som officiel festivalpartner, som leverer vandhaner med koldt postevand rundt omkring på festivalpladsen. Så pak din bløde vandflaske, eller køb en TB-vandflaske i en af pladsen boder, og fyld den op med frisk, koldt postevand på pladsen – vi lover dig, at du får det meget bedre i morgen.

Find oversigt over BWT’s vandposter på kortet HER.

EUROPCAR – OFFICIEL TINDERBOXPARTNER

Som det gamle ordsprog lyder, blev Rom ikke bygget på en dag – og det samme gælder Tinderbox. I ugerne op til de tre magiske dage i Tusindsårsskoven knokler hundredvis af hårdtarbejdende mennesker på at forvandle det bare græsareal i Tusindårsskoven til en fuld funktionsdygtig festival med scener, og alt hvad der hører til – og det kræver styr på logistikken! Til dette får vi hjælp af vores officielle mobilitetspartner Europcar, der har givet deres ’moving your way’ slogan et lille tvist og lavet en lækker kampagne over temaet ’moving your music’.
Se Europcars ’moving your music’ kampagne HER.

KANSAS/FRISTADS – OFFICIEL TINDERBOXPARTNER

I 2020 blev den fynske tøjproducent Kansas og dens svenske søsterbrand Fristads lagt sammen til én virksomhed, som i Danmark administreres af Kansas A/S. Fælles for både Fristads og Kansas er, at de er blandt de førende mærker inden for arbejdstøj. Tøjet er af høj kvalitet, udviklet i tæt samarbejde med slutbrugerne og altid med fokus på komfort, funktionalitet, innovation og bæredygtighed.
Under Tinderbox deltager Fristads på den nye årlige klimakonference FORUM, hvor både erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og borgere kan blive inspireret af hinanden og oplægsholdere fra ind- og udland. Herudover vil gæster kunne købe en fed Fristads Green T-shirt eller Sweatshirt med festivaltryk i merchandiseteltet.