Overnatning på TB24

28. maj 2024

Foto: Troels Jarlak

Efter en lækker dag på Tinderbox er det rart at tage hjem for at få en god nats søvn. Men måske du kommer langvejs fra eller savner noget liiidt tættere på pladsen? Frygt ej!
Vi har samlet et udvalg af overnatningsmuligheder i Odense, så du kan finde den perfekte base for din TB24-oplevelse.

TB Camping

Sov under stjernerne og vågn op til festivalstemning lige på stedet. Kun 1800 meter fra festivalpladsen, på Væddeløbsbanen i Odense, finder du vores pæne og rene TB Camp. Der er rift om pladserne, både TB-telte, glamping, campingenheder og sleep boxes er allerede udsolgt, men du kan stadig nå at købe en teltplads for 2 personer, hvor du kan slå dit eget telt op. I kan sove op til 4 personer i et telt.

Airbnb

Tag på festival som en ægte O’ensianer og book et værelse eller en bolig midt i Odense. Føl dig hjemme mellem festivalens højdepunkter og nyd den lokale atmosfære.

HOTEL / HOSTEL / B&B

Selvom Tusindårsskoven føles som sin egen lille verden, ligger Odense Centrum heldigvis lige rundt om hjørnet. Der er masser af muligheder for overnatning i alle niveauer. Her er alt fra hoteller, hostels og B&B’s.  Uanset om du er til et budgetvenligt hostel eller til overnatning på hotel, har Odense noget for enhver smag. Vi har samlet et udvalg af muligheder her til dig:

HOTEL
City Hotel Nattergalen
Cabinn Odense
Comwell H C Andersen Dolce by Wyndham
City Hotel Apartments
First Hotel Grand
Frederik VI’s Hotel
Hotel Knudsens Gaard
Hotel Odeon
Hotel Odense
Milling Hotel Ansgar
Milling Hotel Mini 11
Milling Hotel Plaza
Milling Hotel Windsor
Villa A Hotel

HOSTEL
Danhostel Odense City
Kragsbjerggaard Vandrerhjem


BED & BREAKFAST
Amalie Bed and Breakfast & Apartments
Bolbro Bed & Breakfast
Odense City B&B

Uanset hvad dit budget og dine præferencer er, finder du en masse muligheder for at få den perfekte overnatning, som passer til dig under festivalen!