Magnum x Tinderbox

Sommer, sol og kolde is. Det er et godt match hvis du spørger os. Derfor er vi også stolte over at kunne præsentere Magnum som partner på dette års Tinderbox.  

Ligesom Tinderbox kører på både dag og nat, kan du hos Magnums ’Transportation Station’ tage på en rejse til solen og stjernerne og teste om du er dagens ’Sunlover’ eller nattens ’Starchaser’. Setuppet er bygget og udviklet eksklusivt til Tinderbox og et event i Stockholm. Hos Magnum vil du også kunne bygge din helt egen Magnum-is med dit yndlingstopping. 

”Med fokus på nydelse, oplevelser og topkvalitetsprodukter er Magnum-brandet et perfekt match til Tinderbox. Dualismen i en festivals udtryk med høj sol om dagen og spændende lyssætninger, der skaber en anden stemning om aftenen, er også som skabt til den Sunlover/Starchaser kampagne, man kan opleve på pladsen i år – det glæder vi os meget til at opleve,” forklarer Tinderbox’ Partnership Manager Jesper Stubkier. Så når du brug for at blive kølet ekstra ned efter et par timers koncert i solen, så sving forbi Magnum og nup en kold is. 

Du finder Magnum lige ved Rød Scene på vej mod Groovebox.