Lav din egen tb-sweater
1. december 2023
Få opskrift og mønstre, så du selv kan upcycle din egen sweater med TB-motiver.
I fredags skød vi december i gang med manér, da vi kunne udlodde den sejeste TB-sweater med hjælp fra Maria Møller. Sweateren på billedet har nu fundet sit nye hjem hos en trofast TB-fan, men frygt ej – du kan nemlig let lave din egen.
Herunder finder du en udførlig guide, som strikke-guruen Maria har lavet til jer. Den er let at gå til, så selv en broderi-nybegynder kan trylle sin gamle sweater om til en ny, unik Tinderbox-sweater.
Brug billederne som inspiration eller slå dig løs med andre kombinationer – du kan også finde en video på vores Instagram her.
Vi glæder os til at se en hel masse af jer med TB-sweatre til TB24! Perfekt til de mørke måneder og til når aftenen falder på i Tusindårsskoven.
PS. Husk at tagge os, så vi kan se jeres fine kreationer 🤩