• Fredag
  • 17:45 – 19:00
  • Panorama

Jonah Blacksmith er gået fra et spirende navn på den danske upcoming-scene til en af de største live-succeser herhjemme takket være deres smittende og livsbekræftende koncerter, som vi også har haft æren af på Tinderbox – senest i 2022. 

Det syv mand høje orkester har over fire album præsenteret en lyd, der har store armbevægelser uden at have spidse albuer. De har en lyd, som blander den storladne og dynamiske kraft fra Vesterhavet med den nordvestjyske ro, gruppen har rødder i, og som udfolder sig gennem fængende, folkede popsange.

Bandets musikalitet smitter på en scene og de formår at kanalisere de håndskrevne og meget personlige sange ud i et legesygt univers, der forener det himmelstræbende og det helt intime. 

Vi glæder os til endnu engang at byde velkommen til Jonah Blacksmith på Tinderbox 2024.