• Fredag
  • 23:30 – 01:00
  • Magicbox

Dimitri Vegas & Like Mike dominerer lige nu den globale elektroniske musikscene. Der har kun været én vej for de to brødre, og det er frem.

Duoen vandt i 2015 og 2019 DJ Mags ’Top 100 DJs’ afstemning, har været i top 3 på listen otte ud af de seneste ni år og har arbejdet med navne som Ne-Yo, Diplo, David Guetta og endda komponisten Hans Zimmer.

Deres unikke live shows har kun gjort dem mere populære, end de var i forvejen, og de har gennem tiden optrådt som headliner på festivaler som EDC Las Vegas, EXIT, Parookaville, UNTOLD, Sensation, Tomorrowland og Creamfields. 

Med 13 millioner Facebook likes, 4,2 millioner Instagram følgere, 12,9 månedlige lyttere på Spotify og over en milliard views på YouTube, er der ingen tvivl om, at det er artister fra den absolutte verdensklasse, der sætter ild under Tusindårsskoven til sommer.