• Fredag
  • 16:15 – 17:15
  • Pavilion

I 2024 hylder det ikoniske jazzpop-band Bo Kaspers Orkester deres imponerende, mere end 30 år lange karriere med en række koncerter, der nu også rammer Tinderbox.

Siden bandets dannelse i 90’erne har de markeret sig som et de mest succesfulde grupper – ikke bare i Sverige, men i hele Norden!

De har gennem karrieren excelleret i genrebrydende stilarter og konstant fundet måder at forny sig på i deres mix af jazz, funk, pop, visetradition og soul. Det har ført til udsolgte koncertsale i hele Norden med garanti for ukuelig spilleglæde fra bandet og fællessang fra salen.

Med over en million solgte album og fem #1-placeringer på den svenske albumliste har Bo Kaspers Orkester langt mere end stået distancen, og med et tilbagevendende ry for at være ”Sveriges bedste liveband” er der en musikalsk oplevelse af de helt store i vente, når Bo Kaspers Orkester gæster Tinderbox.