telmore x tinderbox
17. marts 2025
Telmore er tilbage!
– nu med mere glitter og stemning end nogensinde før.
Vi gentager succesen og åbner for tredje år i streg op for Telmores farverige univers på Tinderbox! Og i år bliver det både større og vildere, når de folder sig endnu mere ud på pladsen og fyrer op for de helt gode festival-vibes.
”Da vi vendte tilbage sidste år, kunne vi allerede mærke et tilhørsforhold til festivalen og dens gæster. Derfor vender vi også tilbage i år med et endnu vildere Telmore-område, hvor festen for alvor flytter ind med et større og forbedret Silent Disco og en udvidet glimmerbiks, hvor gæsterne sminkes op til den vildeste fest,” fortæller Torsten Becker Christensen, Head of Marketing hos Telmore.
Musikquizzen indtager groovebox
I år kan du igen deltage i den ultrapopulære musikquiz, som har fået vokseværk og nu flytter til større og vildere omgivelser. Her kan du tage dine bedste festivalvenner under armen, teste dine musikalske evner og vinde fede præmier til hele holdet. Det bliver en kæmpe fest!
”I år udvider vi også vores populære musikquiz, når vi rykker den ind på Groovebox-scenen, som en officiel del af programmet. Så det er virkelig et stærkt samarbejde, hvor der bliver skruet op på alle parametre. At kunne iscenesætte vores musiktjeneste Telmore Musik foran tusindvis af mennesker bliver også en manifestering af vores brand, det bliver stort,” udtaler Torsten Becker Christensen.
Tenna Brendstrup, Partnership Activation Manager for Tinderbox, stemmer i: ”Telmores evne til at skabe unikke og engagerede øjeblikke for publikum er en fantastisk tilføjelse til den samlede festivalsoplevelse på Tinderbox – og i år tager vi det til et helt nyt niveau.”
Men det er ikke kun musikquizzen og silent disco, der har fået vokseværk.
I år bliver der også dobbelt op på glimmerstationer, så du nu kan blive shinet op med glitter allerede i indgangen til pladsen. Så sving forbi en af Telmores glimmerstationer og pimp dit festival-look op, slæng dig i det hyggelige loungeområde og smag på lækre Telmore-snacks, hiv dine venner med ind i deres photobooth eller giv den gas på det ikoniske og fornyede silent disco floor – nu med plads til endnu flere danseglade gæster.
Og hvis det ikke var nok til at fylde dit bankende festivalhjerte op, så står Telmore også for eksklusive meet & greets, hvor du får muligheden for at møde nogle af festivalens spændende artister! Tidligere år har bl.a. budt på artister som Dean Lewis og Rasmus Seebach.
Der er altså lagt op til den helt fede festivalsoplevelse, når Telmore rammer Tusindårsskoven til sommer.
Glæd dig til at opleve Telmore x Tinderbox, der igen i år finder sted i passagen mellem Panorama og Moonshine.