Succesen gentages: Telmore x Tinderbox
10. april 2024
Vi gentager succesen fra sidste år med det ikoniske silent disco, hvor du kan lade dig rive med af rytmerne i det farverige univers, som Telmore sætter rammerne for! Glitter og glimmer vil skinne endnu mere i år, og forskellige musikquizzer med fede præmier vil sætte dine musikalske evner på prøve, mens du kan forsyne dig med popcorn og Telmore-bolsjer i snackstanden, dase i strandstolene til loungemusik eller tage et festivalbillede i den lyserøde photobooth.
’’Publikum var ellevilde sidste år, så det er fedt at have Telmore med igen. Telmore er en stærk partner, der tilbyder Tinderbox’ gæster gennemførte aktiveringer med musikken og publikum i fokus,” udtaler Partnership Activation Manager for Tinderbox Tenna Brendstrup.
CMO for Telmore, Frederik Grønlund Scholten stemmer i: ”Partnerskabet med Tinderbox er et match made in heaven. Vi har vores store kærlighed for underholdning, musik og samvær til fælles. Derfor fortsætter vi succesen fra sidste år med at skabe et område, hvor gæsterne både kan slappe af og feste på samme tid. Særligt ser vi frem til at gentage silent disco – en ny institution på Tinderbox, hvor gæsterne selv kan vælge hvilken musik, de vil danse til fra vores streamingtjeneste Telmore Musik.”
Sidste år stod Telmore også bag et eksklusivt meet & greet med den australske sanger Dean Lewis, og i år gentages muligheden for, at du kan møde nogle af festivalens spændende artister.
’’Telmore er det perfekte brandmatch: musik, fest og fællesskab. Til Danmarks største kommercielle festival, er Telmore med til at interagere vores publikum med musikken og hinanden,’’ udtaler Kasper Morell, der er Partnership Manager hos Tinderbox.
Gør dig klar til at opleve Telmore x Tinderbox, der igen i år vil finde sted i passagen mellem Rød Scene og Moonshine.