Printvenligt kort & program 2025
10. juni 2025

Årets kort over pladsen er klar!
Meget ligner sig selv på pladsen, men hvert år opdaterer vi lidt. Vi har i år to helt nye spændende områder som du kan udforske – Casa Bacardi og Underwood.
Underwood
For enden af smutvejen finder du det spritnye område, Underwood. Her bliver du taget med på en rejse tilbage i tiden, hvor stemningen, detaljerne og atmosfæren under trækronerne giver dig følelsen af at være i en anden dimension. Oplev området, der hiver dig ud af nutiden for en stund.
Casa bacardi
Når du støder på Casa Bacardi, vil du ikke være i tvivl. Placeret ved det tidligere FLUXO-område, vil du blive transporteret direkte ned til sydens sol med varme caribiske vibes og lækre, forfriskende drikkevarer. Udvalgte DJ’s fyrer op for stemningen, og sørger for at festen spiller, hver dag lige fra pladsen åbner til kl. 01.
Printvenligt kort & Program
Vi ved, I er flere, der stadig nyder en gammeldags analog version, derfor har vi lavet en printvenlig version af kort og program, der er skånsom for printeren. Men vi opfordrer som altid til at holde begge dele på telefonen og spare papiret helt væk.
Kort i app’en
Kortet er nu også tilgængeligt i app’en. Glæd dig til at udforske året madboder, barer og andre aktiviteter, så du kan planlægge din perfekte dag. Hent app’en, så du er klar til TB25.