Nye artister og ændringer i programmet

Nu kan vi endelig løfte sløret for, at norske Astrid S spiller på TB23 til sommer som erstatning for Raye.

Med over fem milliarder streams på hitsingler som ”Hurts So Good”, ”Think Before I Talk” og ”It’s OK if You Forget Me” har Astrid S slået sin titel fast som en global popstjerne. 

Astrid S kommer til at fylde teltscenen med fængende scandi-pop lørdag eftermiddag. Dette betyder at D1ma er rykket over til fredag, hvor han skyder aftenen i gang med et brag af en fest! 


Sidst men ikke mindst har Oliver Malcolm måtte aflyse sin koncert og bliver erstattet af eee gee, som for nyligt har fået kæmpe ros for sin store vokal og fængslende nærvær. Hun har allerede i 2022 været nomineret til ’Årets Håb’ ved Steppeulven, ’Årets Talent’ ved Carl Prisen, ’P3 Talentet’ til P3 Guld og ’Årets Nye Danske Livenavn’ til Danish Music Awards.

Vi kan ikke vente til at disse to talentfulde kvinder rammer Tusindårsskoven.

Du kan dykke ned i mere info om Astris S og eee gee på artistsiden.

Mangler du din billet, kan du stadig nå at få fingre i den.