Mød arbejdstøjsbrandet fristads – Kansas’ svenske søsterbrand – på forum

Foto: Isabella Reinholdt

I 2020 blev den fynske tøjproducent Kansas og dens svenske søsterbrand Fristads lagt sammen til én virksomhed, som i Danmark administreres af Kansas A/S.

Fælles for både Fristads og Kansas er, at de er blandt de førende mærker inden for arbejdstøj. Tøjet er af høj kvalitet, udviklet i tæt samarbejde med slutbrugerne og altid med fokus på komfort, funktionalitet, innovation og bæredygtighed.

Med deres kompromisløse tilgang til at udfordre samt forbedre det eksisterende, og med løbende fokus på klima, miljø og bæredygtig udvikling, har de i over 100 år produceret, leveret og udviklet arbejdstøj i verdensklasse.

Under Tinderbox deltager Fristads på den nye årlige klimakonference FORUM, hvor både erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og borgere kan blive inspireret af hinanden og oplægsholdere fra ind- og udland.

Her vil du kunne finde Fristads, der fremviser deres bæredygtige Fristads Green-kollektioner, og med deres online Green Calculator fortæller om værdifulde indsigter i produktionen samt nødvendigheden af gennemsigtige og målbare tiltag i tekstilindustrien.

Herudover vil gæster kunne købe en fed Fristads Green T-shirt eller Sweatshirt med festivaltryk i merchandiseteltet.

Kim Hansen, Sales Director hos Kansas A/S, udtaler om partnerskabet:

“Fokus på klima, miljø og bæredygtig udvikling er kommet for at blive, og hos Fristads – som er Kansas’ svenske søsterbrand – vil vi meget gerne deltage i samtalen. Vi vil gerne inspirere til en grønnere tankegang, når det kommer til tøjproduktion, som jo netop er en stor synder i klimaregnskabet.

Gennem vores arbejde med at udvikle en Miljøvaredeklaration (EPD), har vi kortlagt vores klimapåvirkning på produktniveau og sat en ny standard for bæredygtigt arbejdstøj, der måler vores produkters miljøpåvirkning og bidrager til mere gennemsigtighed i tøjindustrien. Det vil vi gerne fortælle mere om – og så er det jo fantastisk at kunne bakke op om lokale tiltag, der sætter fokus på at fremme den grønne omstilling.”

Har du lyst til at høre mere om, hvordan virksomheder helt konkret kan bruge produkter med en miljøvaredeklaration (EPD) i deres miljøregnskab? Så sving forbi FORUM, hvor Fristads står klar i tidsrummet 10-20 torsdag og fredag.

Torsdag den 23. juni er FORUM åbent for deltagere med konferencebillet, og fredag den 24. juni er der gratis adgang for alle interesserede med eller uden festivalbillet. Køb billetter til FORUM og Tinderbox her.