Guide: Sådan undgår du billetsnyd
9. april 2025

Foto: Clara Brøgger
Festivalsæsonen nærmer sig, men det gør højsæsonen for billethajer desværre også.
Vi oplever hver år, at billetkøbere bliver taget ved næsen, når de køber festivalbilletter til Tinderbox – og det vil vi gerne forhindre! Vi har derfor lavet en lille guide til, hvordan du sikkert kan købe og videresælge dine billetter til Tinderbox 2025.
Sådan køber du en billet på sikker vis
- Køb kun billetter til TB25 gennem vores officielle kanaler:
- Tinderbox.dk
- Unitedtickets.dk
- Køb kun vidersalgsbilletter gennem United Tickets’ Fan-to-fan Marketplace
Fan-to-fan Marketplace er et sted, hvor du sikkert kan købe og videresælge dine billetter til andre interesserede.
Her er der garanti for, at ingen bliver snydt, og at billetter og betaling bliver overdraget sikkert. - Tryk aldrig på links til betaling
United Tickets sender aldrig links til betaling, da betalingen altid sker direkte på deres egen hjemmeside. Hvis nogen sender dig et betalingslink, tryk ikke på det.
Sådan sælger du din billet på sikker vis
- Opret en profil på United Tickets eller log ind på en allerede eksisterende profil.
- Tryk på “Videresalg” i din konto.
- Vælg de billetter du ønsker at sætte til salg.
- Andre kan nu købe dine billetter.
- Bliver dine billetter købt, så modtager du betaling på samme betalingskort, som du brugte til at købe dem med.
- Der kan gå op til 10 bankdage, før du modtager betalingen for dine solgte billetter.
- Sådan! Du har nu solgt din billet gennem Fan-to-fan Marketplace på helt sikker vis!
Vil du gerne videresælge eller købe din billet gennem Fan-to-fan Marketplace? Så tryk på knappen herunder.
Har du nogle spørgsmål vedrørende køb og salg af billetter, kan du kontakte United Tickets, som altid er klar til at hjælpe!