Basshunter, Hampenberg og 2 andre til Groovebox
Så kan vi endelig løfte sløret for, hvem der spiller op for årets nostalgi-koncerter på retro-scenen Groovebox.
Glæd dig til at synge med på udødelige hits som “Boten Anna” og “Now You’re Gone”, når svenske Basshunter rammer teltet torsdag aften.
Han får selskab af den danske DJ og producer Hampenberg, der står bag klub-klassikere som “Grab That Thing”, “Ducktoy” og mange mange flere 🎧
Den tyske trance- og techno-gruppe Brooklyn Bounce spiller op for “Get Ready To Bounce”, mens festen er garanteret, når Barcode Brothers vender tilbage til Tusindårsskoven og spiller op for “SMS”, “Dooh Dooh” og mange flere.
Husk, du kan se alle offentliggjorte artister, og hvilke dage de spiller under fanen “Program”.
Fang din billet via billetsiden, mens du stadig kan.