GODT AT VIDE SOM FRIVILLIG

Herunder finder du svar på de ofte stillede spørgsmål om at være en del af frivilligteamet på Tinderbox 💜

AT VÆRE FRIVLLIG PÅ TINDERBOX

Som tak for din indsats får du…

  • Sjove, lærerige og hyggelige dage sammen med dine medfrivillige
  • Adgang til Volunteer Lounge, hvor du bl.a. kan købe drikkevarer med op til 50% rabat
  • En genanvendelig vandflaske
  • Forplejning, når du er på vagt
  • Eventerfaring på CV’et – du får mulighed for at opleve en af Danmarks største festivaler bag kulissen
  • Og selvfølgelig adgang til festivalen på din vagt og alle tre musikdage

Vi laver Tinderbox sammen!
Når du er frivillig på Tinderbox, repræsenterer du festivalen – både overfor gæster, kollegaer og samarbejdspartnere.

På Tinderbox er vi stolte af at have over 7.000 frivillige med ombord – et fællesskab, der er med til at bygge festivalen op fra bunden. Uden frivillige, ingen Tinderbox.

At være frivillig hos os er et aktivt tilvalg. Uanset om din motivation er kærligheden til Tinderbox, musikken og festen, ønsket om at styrke dit CV, din passion for frivilligt arbejde eller noget helt andet, så er du en del af festivalen af en grund.

Derfor forventer vi, at du:

  • Møder op til tiden med din bedste energi og gør dit bedste med dine medfrivillige.
  • Behandler alle med respekt og har et smil på læben.
  • Giver den hele armen – især når der er travlt.
  • Hjælper Tinderbox med at være pæn og ren i bæredygtighedens ånd.
  • Giver besked til din teamleder eller Volunteer Management, hvis der opstår problemer – vi er her for at hjælpe!

Til gengæld vil vi gøre vores bedste for at skabe:

  • En oplevelse, du ikke glemmer.
  • Et fedt fællesskab.
  • Et trygt og rummeligt miljø.

Du skal være fyldt 18 år for at være frivillig på Tinderbox.

Volunteer Loungen er stedet, hvor frivillige mødes på Tinderbox.

Udover hyggeligt samvær og alt det, du selv giver til området, finder du bl.a…

  • En bar, hvor du kan købe drikkevarer til fordelagtige priser.
  • Siddeområder.
  • Vandposter til at fylde din genanvendelige drikkedunk, som du får udleveret af os.
  • Toiletter.

TILMELDING

Tilmeldingen som frivillig til Tinderbox 2026 åbner d. 18/2.

Følg med her eller på vores Facebookgruppe for mere info.

Vi håber at se dig på TB26 💜

Ruby er Tinderbox’ frivilligsystem, og det er her, du tilmelder dig som frivillig. I Ruby finder du også oplysninger om dit team, din vagtplan, kontaktinformation på din teamleder samt anden vigtig information.

Når du tilmelder dig som frivillig, har du mulighed for at få et overblik over ledige vagter og teams, inden du afslutter din tilmelding.

Ved at klikke “Tilmeld dig som frivillig”, finder du en oversigt over ledige vagter.

Antallet af arbejdstimer afhænger af, hvornår du arbejder og opgavens omfang. 

Du kan forvente at arbejde cirka:

  • Før/efter festivalen: 20 – 24 timer
  • Under festivalen: 12 – 16 timer

Afhængig af teamet kan dine timer være fordelt over flere dage eller samlet på én dag.

På de fleste teams har du mulighed for selv at vælge dine vagter, så det står dig frit for, hvordan du planlægger din tid.

OBS: Som udgangspunkt er det ikke muligt at møde senere, gå tidligere eller foretage ændringer. Vagterne er ens for alle – og dine medfrivillige har brug for din fulde deltagelse.

​Hvis du og din ven ønsker at have vagt sammen, er det jeres ansvar at vælge den samme vagt, når I tilmelder jer.

Hvis I er en større gruppe, der gerne vil være sammen, anbefales det at kontakte os direkte på volunteer@tinderbox.dk. Så vil vi naturligvis gøre vores bedste for at imødekomme jeres ønske.

KOMMUNIKATION

Vi har nu fået vores helt egen Instagramprofil – særligt dedikeret til jer fantastiske TB-frivillige!

Her deler vi øjeblikke fra frivilliglivet, sjove stunder bag kulisserne og alt det, der gør fællesskabet helt særligt.

Så uanset om du allerede er en del af holdet – eller bare nysgerrig på, hvordan det er at være frivillig – så hop ind og giv os et follow.

Og hey… måske spotter du dig selv på et af billederne!

Vil du være en del af fællesskabet før, under og efter festivalen? Så hop ind i vores frivillig-Facebookgruppe!

Her kan du:

  • Komme i kontakt med andre frivillige
  • Stille spørgsmål og dele erfaringer
  • Få nyttig information om tilmelding, forberedelse og livet som frivillig
  • Dele dine bedste festivaløjeblikke og minder fra din tid som frivillig

Gruppen er et uformelt rum, hvor vi sammen skaber en god stemning og hjælper hinanden – og vi opfordrer til, at du bidrager med godt humør og respekt for hinanden.

TIMEOUT

Festivaler er fantastiske – de summer af liv, musik og fællesskab. Men nogle gange kan det også blive lidt overvældende. Derfor har vi skabt Timeout. Et område på Tinderbox, hvor både gæster og frivillige kan finde ro og tage en pause fra festivalens puls.

I Timeout kan du møde dygtige rådgivere fra headspace. De står altid til rådighed, hvis du har brug for en snak.

Timeout er et alkoholfrit og afslappet område, hvor du kan trække stikket for en stund. Området er skabt i samarbejde med headspace, og det er et sted, hvor du kan sætte tempoet ned, lade sanserne falde til ro eller tage en uforpligtende snak med headspaces frivillige.

Timeout er ikke et traditionelt hangout-spot – men et stille rum, hvor der tages hensyn, og hvor det er helt okay bare at være. Du kan blive i fem minutter eller lidt længere alt efter, hvad du har brug for.
headspace har også en tilhørende samtalevogn, hvor der er mulighed for mere private samtaler bag lukkede døre, hvis du har brug for det.

Timeout handler om at skabe plads til det hele menneske – også på festival. For selv midt i musikken og festen skal der være plads til ro, eftertanke og sårbarhed. Vi tror på, at det styrker fællesskabet, når der er rum til at trække vejret, og at det er med til at gøre Tinderbox til et sted, hvor alle kan føle sig velkomne.

Du finder Timeout til højre for indgangen.

PRAKTISK

Kortet kommer senere.

På kortet kan du se, hvor du får dit armbånd på (Volunteer Check-in), Meeting Points (MP), hvor Volunteer Loungen ligger, samt hvor der er toiletter, vandposter og meget mere.

Vær opmærksom på at dobbelttjekke, hvor du skal møde op, da det varierer fra hold til hold. Du finder mødestedet under “Mine vagter” i Ruby.

Hvis du ikke kan finde dit mødested, skal du kontakte din teamleder.

Der er ingen garderobe for frivillige, men det er ofte muligt at have en jakke og en lille taske liggende ved din post – dette er på eget ansvar.

Hvis du har mange ting og vil være sikker på, at de opbevares sikkert, kan du booke lockers når de kommer i salg.

OBS! Der er et begrænset antal lockers, som bookes efter først-til-mølle-princippet. Vi kan derfor ikke garantere, at der er lockers til alle.

Alle frivillige er forsikret via den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Denne dækker personskader – ikke private ejendele. Hvis du for eksempel medbringer din computer til festivalen, er du selv ansvarlig for den.

Det er vigtigt, at du straks meddeler enhver skade til din teamleder. For at sikre mulighed for dækning, skal skaden anmeldes senest 14 dage efter hændelsestidspunktet. Overskrides denne frist, kan det medføre, at skaden ikke dækkes.

Der er mulighed for at parkere tæt ved pladsen mod forevisning af gyldig parkeringsbillet. Billetter kan købes til enkelte dage eller som samlet billet til alle tre dage.

Du kan finde og købe tilgængelige parkeringsbilletter via billetsiden, når de kommer i salg.

Ved parkering i Odense Centrum tilbydes der shuttlebusser fra Odense Banegård Center med direkte transport til pladsen.

Hvis du kommer cyklende til Tinderbox, kan du parkere din cykel i en af flere cykelparkeringsområder. Du kan finde områderne på vores app eller her på siden, når årets kort over pladsen er klar. Der vil også være cykelparkering ved Volunteer Check-in.

OBS! Henstilling af cykler på cykelparkeringen er på eget ansvar. Det er tilladt at tage sit cykelbatteri med ind på pladsen, men det er et krav, at batteriet opbevares i en locker ved hovedindgangen.

Der er ikke en camp for frivillige på Tinderbox, men det er muligt at tilkøbe billig overnatning på en nærliggende skole. 

Mere info kommer senere.

Alternativt er du velkommen til at købe plads på vores camp. Billetter findes via billetsiden, når de kommer i salg.

Det er ikke tilladt at medbringe båndoptagere, videokameraer, spejlreflekskameraer eller professionelt fotoudstyr. Derimod er små digitale videokameraer (lommestørrelse) og smartphones tilladt uden forudgående tilladelse.

Billeder af artisterne, anmodninger om autografer eller anden form for kontakt med dem er forbudt. Det er vigtigt, at vi respekterer artisternes privatliv.

Mere info kommer senere.

DEPOSITUM

Når du tilmelder dig som frivillig i Ruby, bliver du bedt om at indbetale et depositum på 300 kr.

Bemærk! Depositummet vil blive refunderet, forudsat at du deltager og gennemfører din opgave samt overholder vores regler og vilkår.

Vi oplever desværre, at enkelte frivillige bliver væk fra deres vagter, selvom de via tilmeldingen har indvilliget i at hjælpe i bytte for adgang til festivalen og andre frivilligfordele. Når en frivillig udebliver, går det hårdt udover de andre i teamet, som møder op og derfor må tage ekstra ansvar for at dække ind. Det er ikke fair overfor resten af teamet.

Hvis du møder op til alle dine vagter, udfører dine tildelte opgaver og overholder vores regler og vilkår, får du selvfølgelig hele dit depositum tilbage. Du kan forvente at modtage pengene indenfor 14-21 dage efter festivalen – vi bestræber os naturligvis på at være så hurtige som muligt.

OBS! Tilbagebetalingen sker til samme konto, der blev brugt ved indbetaligen.
Hvis du i mellemtiden har fået nyt betalingskort, vil tilbagebetalingen stadig ske til den konto, der er brugt ved indbetaling.
Hvis du derimod har skriftet bank, skal du kontakte din gamle bank og bede dem overføre pengene til din nye konto.

Såfremt du udebliver fra dine vagter eller på anden vis overtræder vores regler og vilkår, mister du dit depositum. Dette gælder ligeledes, hvis du afmelder dig efter afbudsfristen den 28. maj.

Nej, du får selvfølgelig hele dit depositum tilbage, hvis du overholder afbudsfristen den 28. maj.

Vores system giver desværre ikke automatisk besked, når du melder afbud inden fristen. Derfor vil vi sætte pris på, at du sender en mail til os på volunteer@tinderbox.dk – så kan vi hjælpe med at tilbagebetale dit depositum før festivalen.

Hvis vi ikke hører fra dig, vil depositummet blive tilbagebetalt cirka 14-21 dage efter festivalen.

AFBUD og GEBYR

Hvis du bliver forhindret i at være frivillig på Tinderbox, er det vigtigt, at du afmelder dig korrekt for at undgå gebyr. Det er dit eget ansvar at dokumentere, at du har meldt afbud korrekt.

afbud inden d. 28. maj 2026

Ved afbud inden d. 28. maj har du mulighed for frit at afmelde dig i Ruby. Det gør du ved at klikke på dit navn i øverste højre hjørne –> Profil –> “Frameld”.

Hvis du framelder dig inden d. 28. maj, får du dit depositum tilbage efter festivalen. Ønsker du dit depositum tilbage før, skal du sende en mail til volunteer@tinderbox.dk, da vi ellers ikke får besked om din framelding.

Afbud efter d. 28. maj 2026

Ved afbud efter d. 28. maj mister du dit depositum uanset årsag. 

Afmelding sker ved at sende en mail til Volunteer Management på volunteer@tinderbox.dk med emnefeltet: ”Tinderbox afmelding – (Dit navn)”.

sygemelding/AFBUD EFTER afhentet armbånd

Hvis du har afhentet dit armbånd til festivalen og bliver syg eller af anden årsag skal melde afbud, skal du sende et billede/video af dig selv med dit afklippede armbånd senest 1 time før din vagt starter. Billedet/videoen skal sendes til volunteer@tinderbox.dk med emnefeltet ”Afklippet armbånd / Afbud”.

Hvis du sender et utydeligt eller tvetydigt billede, forbeholder Tinderbox sig retten til at efterspørge video i stedet. Vi anbefaler derfor altid video, hvor du afklipper armbåndet, så der ikke opstår tvivl.

Hvis du melder dig syg, forbeholder Tinderbox sig retten til at anmode om relevant og gyldig dokumentation. Denne dokumentation skal være Tinderbox i hænde senest 7 dage efter dit afbud*.

Hvis du ikke kan fremvise gyldig dokumentation for din sygdom, vil du blive pålagt et gebyr. 

Alternativt kan du vælge én af følgende muligheder: 

  1. Omplacering af vagt: Vi hjælper dig med at finde en ny vagt på et senere tidspunkt (kun i tilfælde af ledige pladser).
  2. Finde en erstatning: Du kan selv finde en anden frivillig, som kan overtage din vagt (ved denne løsning skal du stadig sende et billede/video af dit afklippede armbånd).

Modtager vi ikke et billede/video af dit afklippede armbånd senest 1 time før din vagt starter, pålægges du et gebyr på 3.700 kroner uanset årsag. 

*OBS! Udgifter i forbindelse med dokumentationen betales af den frivillige.

udeblivelse efter afhentet armbånd

Hvis du har afhentet dit armbånd og ikke møder op på din vagt, uden at give besked til volunteer@tinderbox.dk, vil du blive registreret som udeblevet og dermed pålagt et gebyr på 3.700 kr.

Det er dit eget ansvar at melde korrekt afbud / melde dig syg.

Gebyr ved brud på regler og vilkår

Foruden ovenstående regler for afbud skal du overholde festivalens generelle Regler og Vilkår.
Brud på festivalens Regler og Vilkår eller dansk lovgivning kan medføre, at du får klippet dit armbånd, bliver blacklistet og modtager et gebyr på 3.700 kroner.

FRIVILLIG OG DAGPENGE

Hvis du ønsker at være frivillig på Tinderbox, er det dit eget ansvar at undersøge reglerne for frivilligt ulønnet arbejde hos din A-kasse.

Da vi er en privat organisation, kan der være særlige regler for, hvor mange timer du må bidrage som frivillig.

Det er også dit ansvar at indberette det frivillige engagement til din A-kasse.

MAD OG DRIKKE PÅ VAGT

Selvfølgelig!

Som frivillig får du mad i forbindelse med din(e) vagt(er). Hvis du arbejder under festivalen, får du to måltider mens du er på vagt. Arbejder du før/efter festivalen, får du fire måltider mens du er på vagt.
Under festivalen er det også muligt at købe snacks i kiosken i Volunteer Catering.

Vi tager så vidt muligt højde for vegetarer, men medbring gerne egen mad, hvis du har allergier eller særlige præferencer.

Vi opfordrer til, at du altid spiser hjemmefra, uanset hvornår på dagen din vagt ligger. Der kan være lang tid til en pause på tom mave.

Ja – så længe de er alkoholfri.
Medbring kun drikkevarer, som ikke har brudt emballagen/er åbnet for, så vores sikkerhedspersonale nemt kan se, at der ikke er alkohol i det, du medbringer. Er sikkerhedspersonalet i tvivl, riskerer du, at det bliver konfiskeret.

Du får udleveret en drikkedunk ved check-in. Den kan fyldes ved vandposter rundt omkring på pladsen, så du behøver ikke at medbringe vand.

Har du ikke selv drikkevarer med på din vagt, kan du besøge Volunteer Loungen, kiosken i Volunteer Catering eller Warehouse – her kan du købe sodavand til fordelagtige priser.

Du er velkommen til at medbringe lidt snacks til eget forbrug, når du er på vagt. En proteinbar, et stykke frugt eller lignende kan være en god hjælp, hvis dit blodsukker skulle falde.

Under festivalen er det også muligt at købe snacks i kiosken i Volunteer Catering.

SÆRLIGT FOR FRIVILLIGE I EN MADBOD

Hvis du ønsker at være frivillig i en madbod, skal du tage kontakt til den enkelte madbod. Madboderne er eksterne samarbejdspartnere, og vi kan derfor ikke tilmelde dig som frivillig hos nogle af madboderne.

Hvis du allerede har en aftale med en madbod, skal du tilmelde dig via deres personlige invitationslink for at komme på det korrekte team i Ruby. Tag fat i din kontaktperson ved madboden for nærmere info.

Du får tildelt vagter og opgaver af din kontaktperson ved madboden. Tag fat i vedkommende for at høre mere om bodens muligheder.

Du får mad i den bod, du arbejder for. Derudover har du adgang til Volunteer Lounge – vores frivilligområde, hvor du kan købe udvalgte drikkevarer til favorable priser.

Hvis du allerede er tilmeldt som frivillig i en bod og har spørgsmål vedrørende praktiske forhold – fx arbejdsopgaver, vagtplaner eller ønske om vagter sammen med en ven – bedes du tage kontakt til din kontaktperson i madboden.

Kontaktoplysninger på din teamleder finder du under “Mine teams” i Ruby.

Ved tekniske problemer med Ruby er du velkommen til at skrive til os på volunteer@tinderbox.dk. Vi bestræber os på at hjælpe dig hurtigst muligt.

KONTAKT OS

Har du generelle spørgsmål om frivillighed og Tinderbox, som ikke er besvaret i FAQ’en? Så kan du altid kontakte Volunteer Management på volunteer@tinderbox.dk.

Har du allerede tilmeldt dig som frivillig, og handler dine spørgsmål om praktiske forhold som opgaver, mødested, beklædning eller lignende, bør du kontakte din teamleder.

Du kan finde kontaktoplysningerne til din teamleder under “Mine teams” i Ruby.

Hvis du har et fysisk eller psykisk handicap, anbefaler vi, at du kontakter os på volunteer@tinderbox.dk, inden du tilmelder dig som frivillig. Afhængigt af dit handicap kan der være opgaver, som kan være udfordrende for dig. Ved at kontakte os kan vi hjælpe dig med at finde en opgave, der passer til dine behov.

Hvis du har brug for en ledsager på festivalen, må du gerne nævne det i din mail.

Hvis du tilmelder dig som frivillig gennem en forening, er det vigtigt, at din kontaktperson i foreningen giver os besked.

PERSONDATAPOLITIK

1.1

Denne persondatapolitik gælder for alle de personoplysninger, som du giver til os, og/eller som vi indsamler om dig i forbindelse med din tilknytning som frivillig på festivalen. Vi er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

1.2

I denne persondatapolitik kan du læse mere om, hvilke personoplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dem, hvilke formål de bruges til, hvor længe vi opbevarer dem, og hvilke rettigheder du har i forhold til dine data. Hvis der er noget i denne politik, du har spørgsmål til, er du velkommen til at kontakte festivalens Volunteer Management på volunteer@tinderbox.dk.

1.3

Den overordnede retslige ramme for behandling af dine personoplysninger er EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og relevant dansk databeskyttelseslovgivning.

1.4

Alle spørgsmål vedrørende nærværende persondatapolitik samt mistanke om manglende overholdelse skal i første omgang rettes til festivalens Volunteer Management på volunteer@tinderbox.dk.

2.1 Personoplysninger er enhver form for information, der direkte eller indirekte kan identificere dig som fysisk person. Det kan fx være navn, e-mail, telefonnummer, CPR-nummer mv.

3.1
Vi indsamler og behandler dine personoplysninger med følgende formål:

  • Administration af din deltagelse som frivillig, herunder registrering af tilmelding til arrangementer og opgaver.
  • Kommunikation vedrørende praktiske oplysninger om din frivilligrolle og vagtplaner.
  • Udsendelse af informationer via tredjepartsleverandører, som fungerer som databehandlere på vores vegne, herunder informationsplatformen Barma og mailudbyderen Braze.
  • Administration af depositum, gebyrer, refunderinger og lignende økonomiske forhold.
  • Administration af arbejdsskadeforsikring for frivillige.

3.2

Vi anvender kun dine oplysninger til ovenstående formål, medmindre et nyt formål er klart foreneligt med de oprindelige formål, eller du forud for en sådan behandling har givet dit samtykke.

3.3

For at sikre kvaliteten af dine personlige oplysninger vil du hvert år automatisk blive bedt om at opdatere dem på i frivilligplatformen Ruby. Vi er dog afhængige af, at du selv informerer om relevante ændringer såsom ny e-mailadresse, nyt telefonnummer eller lign.

4.1

Vi indsamler oplysninger, du giver til os direkte, såsom:

  • Navn, adresse, postnummer og by.
  • Mobilnummer og e-mailadresse.
  • CPR-nummer eller pas-nummer, som er nødvendigt i forbindelse med adgangskontrol.
  • Profilbillede og lignende oplysninger, hvis det er relevant for dit frivilligarbejde.

4.1.2

I forbindelse med din tilmelding som frivillig på festivalen kan det være nødvendigt at anmode om samtykke til at indhente oplysninger om din straffeattest. Attesten behandler vi udelukkende på baggrund af dit samtykke. Vi sletter attesten straks efter din deltagelse på festivalen. Vi vil efterfølgende, med dit samtykke, indhente oplysninger om din straffeattest en gang om året, såfremt du fortsat ønsker at være frivillig.

4.2

Vi kan i nogle tilfælde bede om oplysninger om dit helbred eller særlige hensyn, hvis det er nødvendigt for at sikre, at du kan udføre dine frivilligopgaver sikkert. For eksempel oplysninger om fysiske eller psykiske forhold, der kan påvirke hvilke opgaver du kan varetage.

4.3

Vi registrerer kun det, der er nødvendigt for de formål, som er nævnt i punkt 3. Vi indsamler ikke følsomme oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke.

5.1

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).

5.2

Behandlingen af dine personoplysninger sker primært på følgende grundlag:

Aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b):
Behandlingen er nødvendig for at kunne indgå og opfylde aftalen om dit frivillige engagement, herunder administration af tilmelding, vagtplanlægning, kommunikation og afvikling af dine frivilligopgaver.

Legitime interesser (GDPR art. 6, stk. 1, litra f):
Vi behandler visse personoplysninger på baggrund af vores legitime interesse i at kunne planlægge, koordinere og gennemføre frivilligarbejdet på en effektiv og sikker måde. Denne behandling sker kun, hvor vores legitime interesser vurderes at overstige dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

Samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a):
I de tilfælde, hvor behandlingen af dine personoplysninger ikke er nødvendig for at indgå eller opfylde aftalen om dit frivillige engagement, og heller ikke kan baseres på vores legitime interesser eller en retlig forpligtelse, indhenter vi dit samtykke.
Samtykke anvendes fx ved offentliggørelse af billeder, behandling af oplysninger, der ikke er nødvendige for frivilligarbejdet, eller andre særlige formål, som ikke er en forudsætning for dit engagement.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Retlig forpligtelse (GDPR art. 6, stk. 1, litra c):
I visse tilfælde er vi forpligtet til at behandle dine personoplysninger for at overholde gældende lovgivning, fx bogføringslovgivning eller krav i forbindelse med forsikring.

5.3

Hvis vi behandler særlige kategorier af personoplysninger (fx helbredsoplysninger), sker dette kun, når det er nødvendigt for formålet og på baggrund af dit udtrykkelige samtykke eller andet lovligt grundlag i henhold til GDPR art. 9.

5.4

Et givet samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage ved henvendelse til os. Tilbagetrækning af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget forud for tilbagetrækningen.

6.1

Vi videregiver kun dine personoplysninger til tredjepart, når det er nødvendigt for at opfylde de formål, der er beskrevet ovenfor, og kun i det omfang det er relevant.

Videregivelse kan ske til følgende kategorier af modtagere:
IT-systemer og databehandlere, der understøtter administrationen af dit frivillige engagement, herunder:

  • Stripe, som anvendes til håndtering af betaling og returnering af depositum. Stripe behandler kontaktoplysninger samt de betalings- og kontooplysninger, som du selv indtaster.
  • Braze, som anvendes til udsendelse af informationsmails. Braze behandler fornavn, efternavn og e-mailadresse.
  • Barma, som anvendes til kommunikation, e-learning og kompetenceudvikling. Barma behandler fornavn, efternavn og e-mailadresse.
  • Forsikringsselskaber, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde krav til arbejdsskade- eller ansvarsforsikring.
  • Offentlige myndigheder, hvis vi er retligt forpligtet til at videregive oplysningerne.

I forbindelse med anvendelsen af visse databehandlere kan dine personoplysninger blive overført til lande uden for EU/EØS, herunder USA. Sådanne overførsler sker kun, når der er et gyldigt overførselsgrundlag i henhold til GDPR kapitel V, herunder Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er), og hvor der er nødvendigt supplerende foranstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Vi sikrer løbende, at overførslerne sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesret.

6.2

Vi sælger aldrig dine personoplysninger og videregiver dem ikke til tredjepart med henblik på markedsføring for tredjemand.

7.1

Vi opbevarer kun dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for formålene, herunder:

  • Oplysninger relateret til din frivilligrolle bevares som udgangspunkt i op til 2 år efter sidste aktivitet, medmindre lovgivningen kræver længere opbevaring.
  • Oplysninger til administrative eller lovpligtige formål opbevares i overensstemmelse med gældende lovkrav.

8.1

Som registreret person har du følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt: Du kan få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
  • Ret til berigtigelse: Du kan få rettet urigtige oplysninger.
  • Ret til sletning: Du kan anmode om sletning af dine data, hvis der ikke er et lovligt grundlag for fortsat behandling.
  • Ret til begrænsning: Du kan anmode om at begrænse behandlingen af dine oplysninger.
  • Ret til at trække samtykke tilbage: Hvis du har givet samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage.

8.2

Kontakt venligst festivalens Volunteer Management på volunteer@tinderbox.dk, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har afgivet samtykke til behandling af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke.

Du har også ret til at klage til Datatilsynet i Danmark, hvis du mener, at behandlingen af dine personoplysninger sker i strid med lovgivningen.

8.3

Eventuelle konsekvenser ved ikke at afgive personoplysninger.

8.3.1

Hvis du ikke ønsker at give samtykke omkring personoplysninger inden for de ovenstående beskrevne rammer, kan du ikke være frivillig på festivalen.

9.1

Vi beskytter dine personoplysninger ved at anvende tekniske og organisatoriske systemer, der sikrer, at oplysningerne er fortrolige og beskyttet mod uautoriseret adgang, ændring eller sletning.

10.1

Vi forbeholder os ret til løbende at opdatere denne persondatapolitik. Den nyeste version vil altid være tilgængelig på tinderbox.dk.

Denne politik er senest opdateret 09.02.2026