FindLife: Fra launch til nr. 1 i app-store
En skøn festivaldag kan hurtigt tage en drejning, når vennerne pludselig ikke længere er der, hvor du efterlod dem, da du gik op for at hente øl. I 2024 gik FindLife og Tinderbox med stor succes sammen til kamp mod uendelige ”Hvor er du?”-beskeder og uplanlagte gemmelege.
30.000 downloads på en weekend
Med et detaljeret interaktivt kort over Tusindårsskoven, Tinderbox-specifikke hegnsbannere strategisk fordelt på festivalpladsen og smilende ambassadører klar ved indgangen, var banen godt kridtet op til at introducere FindLife for Tinderbox’ gæster. Alt sammen resultatet af et stærkt forarbejde, der i den grad gav pote, så snart hegnet åbnede.
Kampagnen tog sin start i begyndelsen af juni 2024, hvor FindLife app’en for første gang blev testet på større events, da NorthSide og Distortion løb af stablen. Men det var på Tinderbox, at tallene for alvor eksploderede.
Siden launch er FindLife hentet over 50.000 gange, heraf 30.000+ under Tinderbox alene, hvilket resulterede i en førsteplads på den danske App Store, som den mest hentede app i perioden.
“Vi er begejstrede over den succesfulde lanceringskampagne for FindLife og overvældede af den store interesse. Det viser sig, at en festival er den perfekte venue til at skyde en event-app afsted for første gang, og at rigtig mange gæster ret hurtigt bliver trygge ved produktet undervejs. Vi arbejder konstant på at optimere produktet, og vi glæder os til at fortsætte med at forbedre festivaloplevelsen for endnu flere gæster,” siger Anders Rank Jensen, Co-Founder og CEO i FindLife.
Klar til at overtage verden
Flere end 70% af Tinderbox’ gæster mener, at matchet mellem Tinderbox og FindLife giver rigtig god mening. Det kan især også ses i mængden af downloads under festivalen, hvor over halvdelen af alle unikke festivalgæster nåede at have app’en på deres telefon.
Det gode brand-match er ifølge Anders Rank Jensen en af hovedårsagerne til, at partnerskabet med Tinderbox har fungeret så godt:
“Launch-succesen viser bare, at det er vigtigt at ramme rigtigt i samarbejder. At man arbejder hårdt på at finde ud af, hvordan brands passer sammen, inden man går i luften med et partnerskab som dette. Vi har været glade for det seriøse forarbejde, som begge parter har gjort, og som har været grobund for at komme så flot i luften med FindLife.”
Vi glæder os til at gentage successen med FindLife på Tinderbox og følge med i hvor langt, de kan tage projektet, også uden for landets grænser.
Aktiveringen opsummeret:
- FindLife var en integreret del af den officielle Tinderbox-app med direkte henvisning.
- Storskærme og strategisk placerede hegnsbannere med stedspecifikke budskaber og QR-koder til download.
- Ambassadører på pladsen, der hjalp publikum med download og guidede dem i gang med brug af app’en
De Hårde TaL:
- 50.000 downloads siden launch.
- 30.000+ downloads under Tinderbox alene, svarende til over halvdelen af alle unikke festivalgæster.
- 72% af gæsterne mener, at FindLife er et godt brand match med Tinderbox.
- 36% er mere positive overfor FindLife efter Tinderbox og 23% er mere tilbøjelige til at købe et produkt fra dem.
- ROI: 5.7
Skal dit brand med til festen?
Kontakt Kasper, for at høre mere om mulighederne for at flytte dit brand med et Tinderbox-partnerskab.