• Fredag
  • Magicbox

VE/RA er et af de mest spændende nye navne på techno-scenen. Hendes lyd er tung, men samtidig fyldt med energi. 

Hun slog for alvor igennem med ”Love & Peace”, som toppede Beatports Hype Chart og fik opbakning fra store elektroniske artister som Charlotte de Witte, Amelie Lens og Adam Beyer. 

Siden har hun udgivet på anerkendte labels som Drumcode, Filth on Acid, Exhale og CODEX og fået støtte fra nogle af verdens største DJs. 

Hendes live-sets er intense – nok hårdere end de fleste herhjemme – men leveret med karisma og smil. VE/RA spiller techno med dybde: ingen gimmicks, ingen TikTok-tricks, bare kraft, nerve og tilstedeværelse. 

Forbered dig på et set, der holder energien oppe og efterlader dig svedig og forpustet. Dette bliver techno, du ikke vil gå glip af.