Rasmus Seebach
Ralle, Seebach eller Danmarks ukronede popkonge – kært barn har mange navne.
Hvis der er én kunstner der kan trække danskerne tilbage på dansegulvet til en omgang mere, så er det Rasmus Seebach. Når han indtager scenen, er det med en nærværende energi, der får selv de største festivalpladser til at føles som et fælles dansegulv.
Siden sin debut i 2009 med singlen ”Engel” og det efterfølgende multiplatinsælgende album, har Seebach været en uundgåelig del af den danske popscene. Med ikoniske sange som ”Natteravn”, ”Lidt I Fem” og ”Millionær” satte han scenen for dansk pop i 10’erne, og har som få andre formået at samle danskerne på tværs af generationer.
På scenen er der garanti for en fest fyldt med farver, fællesskab og følelser. Med sit imponerende bagkatalog af hits har han fået en helt særlig plads i danskernes hjerter. Hans koncerter er en følelsesladet rejse, hvor nostalgien fra de store klassikere smelter sammen med energien fra hans nyeste udgivelser. Det skaber en oplevelse, der føles både velkendt og frisk.
Efter at have udgivet fem album fra 2009 til 2017, er han ny tilbage med singlen ”Sandheden” i samarbejde med Artigeardit, der er endnu et bevis på, at han altid formår at forny sig og skabe musik, der rammer både bredt og dybt. Gør dig klar til en kæmpe fest under åben himmel, når Rasmus Seebach vender tilbage til Tusindårsskoven i 2026.