Sorte shades, jakkesæt, en skaldet isse og en attitude, der siger“I Know You Want Me”. Hvem tænker du på? Mr. Worldwide, selvfølgelig.
Pitbull, med det borgerlige navn Armando Christian Pérez, er en cocktail af ikoniske rytmer og legendariske citater som “Everyday above ground is a great day. Remember that.” Lige præcis dét er med til at gøre ham til det ikon, vi kender og elsker.
Hans karismatiske energi og usammenlignelige livsfilosofi har taget verden med storm. Med sit imponerende bagkatalog af hits har han igennem to årtier leveret lyden til utallige fester verden over. Med sin karakteristiske blanding af latinrytmer, hiphop og pop har han leveret numre som “Timber”, “Give Me Everything”, “Hotel Room Service”, “Fireball”, “International Love” – og vi kunne blive ved.
Pitbull er ikke bare musiker. Han er en stemning, en kultfigur og en leverandør til festen, der aldrig stopper. Når Pitbull melder sin ankomst, eksploderer byen med bald caps og jakkesæt – en global dresscode. Når han træder ud på scenen, leverer han en fest uden pause. Så glæd jer til at have the time of your life, når Pitbull indtager Tinderbox 2026.