- Torsdag
- Magicbox
Emil Lange er DJ, producer og artist – og verdensmester i at mærke stemningens bølger, så musikken pulserer i takt med festen. Han er en del af den danske DJ-elite, men formår også at lægge landet ned som soloartist.
Bag det humoristiske ydre gemmer sig en teknisk sikker DJ, der blander egne, sjove numre med et nøje kurateret udvalg af elektronisk musik, så både øjne og ører bliver underholdt – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Efter 10 år bag pulten udgav han i 2019 singlerne ”10 År” med Emil Simonsen (Suspekt) og ”Langt Liv” med Benjamin Hav (Benal). Emil Lange har historisk set været mester i at kaste sig ud i nye samarbejder, og venner og danske stjerner som KIDD, Suspekt, Benal og Tobias Rahim har alle fået ekstra shine via samarbejde med ham. Hits som ”Fuck Systemet”, ”10 År”, ”Langt Liv”, ”Fuck Dig” og ”Skiferie” nærmer sig nu samlet 25 millioner streams.
Live er Emil Lange garant for et energisk og underholdende set, hvor humor og musikalitet går op i en højere enhed.