Downtown July
De har væltet alle anmeldere omkuld, nu er de klar til at vælte Tusindårsskoven.
- Fredag
- 14:45
- Plaza
Efter en stribe succesfulde singler, titlen som Ugens Uundgåelige på P3, en sejr i KarriereKanonen 2025 og to omfattende turnéer med koncerter i både Danmark, Tyskland og Norge, kunne bandet i februar endelig udgive deres længe ventede debutalbum Kravler før vi går til stærke anmeldelser.
Gruppen beskrives flere steder som et kærlighedsbarn mellem TV-2 og Patina. Mere præcist som uptempo, engagerende og et forfriskende take på indie-rock med en intens inderlig nerve.
Downtown July byder både op til dans, men også dybtfølte og eftertænksomme momenter og kalder selv deres musik for “Groove og græd”.
På den nyligt afholdte SPOT festival i Aarhus lagde de både publikum og anmeldere ned. Musikmagasinet GAFFA kvitterede med 6/6 stjerner og skrev ”Det er sjældent, jeg har sådan en koncertoplevelse, hvor jeg fra allerførste nummer tænker: ’Hvorfor i alverden har jeg ikke lyttet mere til det her før nu?’”
Nu får du chancen for at starte din rejse med den danske kometgruppe, når de indtager deres største scene til dato, når de åbner Plaza fredag den 26. juni på Tinderbox.