• Lørdag
  • Magicbox

Otto Høgh, Amma Raastoff og Oscar Bjerrehuus udgør BOABOA: en dansk house-trio, der siden 2022 har stormet frem med energiske beats og melodiske liveoptrædener. På trods af den korte karriere har de allerede spillet i udlandet og på flere danske festivaler, og deres shows er fyldt med kaos, energi og fællesskab. 

Musikken fusionerer house, techno, elektronisk musik og melodisk pop med inspiration fra Swedish House Mafia, Fred again.., Claptone, ZHU, RÜFÜS DU SOL og PAX. Singlen ”Dance Without You” fra 2025 har rundet over 1 million Spotify-streams, og trioen har allerede fået international opmærksomhed via playlister og klubshows. 

På Magicbox kan publikum forvente et live-show, hvor melodier, rytmer og kaotisk energi går op i en højere enhed. BOABOA skubber festen i gang fra første beat – og det er umuligt ikke at blive revet med.