25 hours hotels

Sammen med 25hours Hotels forvandlede vi en del af glampingområdet på Væddeløbsbanen til et lille eksklusivt univers med otte helt unikke glampingtelte. Hvert telt var indrettet i stil med et af 25hours Hotels’ destinationer rundt i verden og bød med garanti på en festival- og glampingoplevelse, gæsterne aldrig havde oplevet før.


Foto: Et af 25hours Hotels glampingtelte i campingområdet
Udover et campingophold i mere luksuriøse rammer, fik gæsterne også adgang til daglig saunagus, hvor de om formiddagen kunne lade op til endnu en spændende dag på festivalpladsen.
Glampingteltene gav et luksuriøst twist til campingoplevelsen og viste sig at være en stor succes blandt gæsterne. Der var rift om de unikke telte, som hurtigt blev udsolgt efter de gik i salg.