This browser is currently not supported. Please use a browser like Google Chrome
X

Overnatning på væddeløbsbanen

Igen i år kan man overnatte på Tinderbox. Overnatningen bliver arrangeret sammen med Dalum IF og Fyens Væddeløbsbane og foregår på væddeløbsbanen i Sanderum-kvarteret tæt på Tusindårsskoven.

Teltpladsen på Fyens væddeløbsbane åbner torsdag 28. juni kl. 9.00 og lukker søndag 1. juli kl. 12.00.

Det er Dalum IF, der står for servicen på teltpladsen. Det er ikke tilladt at medbringe lydanlæg, sofaer med mere.

 

BILLET TIL OVERNATNING PÅ TINDERBOX

– En kombineret partout- og overnatningsbillet, giver adgang til tre dages festival på Tinderbox samt til overnatning på Fyens væddeløbsbane for 1 person. Billetten koster 1795,- + gebyr og kan købes HER.
– Har man allerede sikret sig en almindelig partoutbillet, kan man købe en tillægsbillet til overnatning på Fyens væddeløbsbane for 1 person. Denne er kun gyldig sammen med en gyldig partoutbillet. Billetten koster 395,- + gebyr og kan købes HER.

En overnatningsbillet giver adgang til teltpladsen, for 1 person. Er man flere der skal dele telt, skal man hver købe en overnatningsbillet.

Billetter til teltpladsen kan købes HER

 

REGLER FOR OVERNATNING

Overnatningsområdet på Fyens Væddeløbsbane er tænkt som en service til de Tinderbox-gæster, der potentielt står uden en overnatningsmulighed.

– Det er derfor ikke tilladt at medbringe musikanlæg, sofaer, bilbatterier el. lign.
– Det er ikke tilladt at medbringe nogen form for våben på pladsen. Overtrædelse af dette vil medføre omgående bortvisning samt politianmeldelse. Tinderbox forbeholder sig ret til at kontrollere bagage.
– Der er nultolerance over for narkotika af enhver art. Handel med og besiddelse af narkotika medfører omgående bortvisning samt politianmeldelse.
– Sæt aldrig dit telt op på brandveje. Alle pløkker skal være indenfor de afmærkede områder. Telte udenfor de afmærkede områder bliver øjeblikkeligt nedtaget.
– Brug af åben ild (inkl. myggelys, stearinlys, primusapparater, fakler, grill o.l.) er strengt forbudt.
– Sofaer, køleskabe/frysere, generatorer, pavilloner, presenninger, containere o.lign. må ikke medbringes eller opstilles på campingarealerne.
– Tyveri af private ejendele dækkes ikke af Tinderbox’ forsikring. Tyveri, hærværk, slagsmål, upassende samt grov opførsel vil blive anmeldt til politiet, og vil, som udgangspunkt, resultere i øjeblikkelig bortvisning og klipning af armbånd.
– Der er ingen adgang for biler (af- og pålæsning) på teltpladsen.
– Dyr har ingen adgang.
– Det er ikke tilladt at sætte campingvogne el. lign. op, kun telte.
– Teltstørrelse: Telte må maksimalt være 16 m2.
– Adgang kun mulig ved fremvisning af gyldig partoutbillet samt overnatnings-tillægsbillet eller kombineret partout og overnatnings-billet til Tinderbox 2017.

 

Adressen er: Prins Haralds Allé 51 B, 5250 Odense SV

WHERE WORDS FAIL, MUSIC SPEAKS

Følg os

loading social feed
Tinderbox

Tilmeld dig nyhedsbrevet