This browser is currently not supported. Please use a browser like Google Chrome
X

PLAY

Du tænker måske, hvad er PLAY, det har jeg aldrig hørt om før? PLAY er navnet på vores nye frivillige univers. I PLAY kan du helt selv vælge, hvor og hvornår du har lyst til at være frivillig. Du optjener point for hver eneste vagt du tager, som du efterfølgende kan bruge på et access pass.

Det eneste krav er, du skal have 3200 point for at få adgang til festivalen.

Du kan shoppe vagter på tværs af opgaver, dage og tidspunkter. Du kan altså skræddersy din helt egen vagtplan, så du kommer udenom eksamen, din yndlings kunstner på festivalen, din mors fødselsdag osv. Hvis du er lidt hurtig på tasterne, kan du endda tilmelde dig samme vagter som dine venner og dermed sikre dig, at I skal arbejde sammen.

Før i tiden handlede det hele om, at man skulle have et minimum af timer, førend man optjente sin partout-billet. I PLAY handler det hele om point samtidig med, at du nu også kan vælge at have vagter både før, under og efter og dermed blande dem som det passer dig bedst. Du skal bare opnå 3200 point, for at sikre dig en partout billet – hvordan du sammensætter vagter så du opnår dem, er helt op til dig. Fleksibilitet for the win!

Du optjener point for hver eneste vagt, du tager. Nogle vagter er dejligt nemme eller ligger på et rigtig godt tidspunkt, mens andre vagter er lidt hårdere og ligger lige oveni en populær kunstners optræden. Derfor giver hver vagt forskellige antal point. I systemet kan du nemt se, hvor mange point en specifik vagt giver. Systemet regner point sammen for dig, så du kan se hvornår du har optjent point, du kan bruge i pointshoppen.

Når du har skræddersyet din helt egen vagtplan, kan du frit vælge, hvad du har lyst til at bruge dine point på – har du tjent nok point til en partout billet til Tinderbox? Du kan bruge dine point på en dagsbillet eller en partout billet. Du kan også tage ekstra vagter og optjene flere point, end det det kræver at få en partout billet, dine ekstra point kan du bruge på andre fordele. I 2022, kan du bruge dine point på gode rabatter i barerne, med tiden vil der komme flere loyalitets fordele. Så kom endelig tilbage, og se hvilke fede fordele du kan opnå fremover.

Det er desuden inde i PLAY, du kan finde informationer om opgaver, vagter, din nærmeste leder og meget mere. Det er ligeledes i PLAY, du skal downloade dit Access Pass, som bliver tilgængeligt, inden du skal møde op til din første vagt.

PLAY er din nye legekammerat, som gør det fleksibelt, let og ikke mindst endnu mere favorabelt at være frivillig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen 🙂

Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du tager vagter, bruger point mm. så tjek lige vores FAQ ud.

Har du tekniske problemer med PLAY, bedes du kontakte os på help@dtdplay.dk.

 

For the love of
Life + Music

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyt fra Tinderbox

Tuborg Musik
© 2022 Tinderbox