- Torsdag

Saveus sender et Rush af følelser gennem Tusindårsskoven.
Med sit nye album Rush lige om hjørnet er Saveus klar til at åbne et nyt kapitel af sin musikalske fortælling.
Det hele startede med en surprise-optræden til P3 Guld i 2015, hvor Saveus nåede hele vejen fra scenekanten ind i stuerne hos de mange tv-seere og tog Danmark med storm. Siden da er det ikke gået stille for sig.
Med stribevis af hits som ”Himalaya”, ”Will Somebody Save Us”, “Ready To Die” og de anmelderroste album Neuro og Rainman har Saveus opbygget et musikkatalog, der spænder bredt.
Om det er de storladne strygere, elektroniske elementer eller ensomme klaverspil, så er det som om, at Saveus mestrer alle disciplinerne. Som han selv påpeger, så forsøger musikken ikke at bevise sig selv længere – det har den for længst gjort.
De er mestre i disciplinen ‘liveshows’ og deres åbning af Orange Scene på Roskilde i 2018 blev af B.T. døbt ”den måske flotteste åbning af Orange Scene i mange år.” Saveus formår gang på gang at komme helt ud over scenekanten – og længere end det. Musikken når de højere luftlag, når alle er samlet, og tonerne brager ud af højtalerne, mens sceneshow og publikumsstemning går op i en højere enhed.
Saveus er kommet for at løfte os – skal du med på rejsen? Så glæd dig til at se dem på Tinderbox 2025!