• Fredag
  • Magicbox

Fra Suspekt til solo: Rune Rask genopfinder sig selv på elektronisk grund.

Rune Rask er et ikon inden for dansk musik og en af de mest markante producere på den skandinaviske scene. Som en del af den legendariske hiphop-gruppe Suspekt har han gennem mere end to årtier været med til at definere lyden af dansk musik. 

I 2024 var han med til at skabe sommerhittet “København”, der satte et nyt musikalsk præg på festivalscener og radiobølger landet over. Nu udforsker han nye territorier som soloartist og træder ind på den danske elektroniske scene med en unik lyd, der trækker på orientalske elementer og dybe, atmosfæriske beats. Han udforsker nye territorier som soloartist og træder ind på den danske elektroniske scene med en unik lyd, der trækker på orientalske elementer og dybe, atmosfæriske beats.

Rune Rask er ingen fremmed på Tinderbox. Som en del af Suspekt har han stået i spidsen for at skabe de musikalske rammer, der har fyldt scener landet over. I 2023 tog han første skridt ind på Magicbox i en fælles optræden med TooManyLeftHands. Men denne gang er han helt på egen hånd. Det er kun ham og Magicbox’ imponerende sceneproduktion, der tager opmærksomheden – og han er klar til at vise, hvorfor han er en kunstner, der konstant genopfinder sig selv.

Som både prisvindende producer og teknisk mester bag pulten skaber Rune Rask intense og kreative sets, der væver genrer og stemninger sammen til en helhedsoplevelse. Forbered dig på en optræden, der vil efterlade et varigt indtryk.