• Torsdag
  • Groovebox

Glæd dig til at grine med nogle af landets skarpeste og sjoveste komikere i Groovebox-teltet på Tinderbox 2024.

Ane Høgsberg

Ane Høgsberg er et forfriskende pust på den danske standup-scene. Hun er en energibombe uden lige, og med sin levende mimik samt selvironiske distance udleverer hun livet som kvinde af i dag, så alle – uanset køn – bryder sammen af grin. Hendes seneste one-woman-show fra 2022/23, ”MORSKAB”, viser netop Ane Høgsbergs kompromisløse tilgang til humor og hendes næse for grænseoverskridende sjov. Hun er garant for et show, hvor latteren får frit løb, og tabuer bliver pulveriseret!

 

Peter Werner 

Peter Werner, en bundsolid komiker med rødder i det sønderjyske, er en fantastisk historiefortæller og vinder af DM i Standup i 2021. Han får mere og mere indtog på den danske standup-scene, og hans nyeste one-man-show, “Werner om dig”, giver publikum et godt grin gennem masser af punchlines, skæve betragtninger og selvudleverende historier.  

Phillip Devantier

Philip Devantiers komikerunivers er sprængfyldt med selvironi og spontanitet, og med over 10 års erfaring med at få folk til at grine er han rasende velforberedt. Han skræddersyr sine jokes til publikum og formår altid med overskud at improvisere stemningen i rummet. Phillip Devantier er aktuel med sit nyeste og tredje one-man-show, “PHILLIPSOFI”, i april 2024, hvor han endnu engang er klar til at give publikum latterkramper og åndenød. 

Simon Tang 

Simon Tang er en komiker, der med sin ungdommelige jyske charme formår at erobre scenen og levere et enestående show. Han blev nomineret til Årets Talent ved Zulu Comedy Galla 2020 og opnåede en tredjeplads ved DM i Standup 2018. Hans humor er altid gennemtænkt og selvironisk, når han præsenterer hverdagssituationer på en festlig, tåkrummende og ikke mindst humoristisk måde. Når Simon Tang går på scenen, er du garanteret godt selskab med hans store komiske talent, skarpe humor og ekstremt underholdende betragtninger.

Thomas Warberg 

Thomas Warberg er en af landets absolut skarpeste og teknisk overlegne komikere. Hans one-man-shows høster gang på gang både fem- og seksstjernede anmeldelser og hans nyeste show ”Du har det ikke fra mig” fra 2024 er ingen undtagelse. Fra one-liners til udsolgte one-man-shows er han ikke bange for at tage på humor-eventyr! Med sin uophørlige nysgerrighed og sit charmerende sønderjyske twist, leverer han en sjov og varieret oplevelse. Knivskarpe jokes og hjertevarme historier – alt sammen serveret med den perfekte timing!

Ulf Laursen 

Gør dig klar til en komisk rejse med Ulf Laursen, der er årets comedy-vært på Groovebox! Ulf har slået sine folder på den danske standup-scene siden 2014, så han føler sig hjemme, når han indtager scenen sammen med stribevis af andre danske komikere. Der er lagt op til tre dage fyldt med latter, når Ulf Laursen byder velkommen inden for i Groovebox-teltet.